Du skal være fyldt 15 år

I Viking Atletik har vi en regel om, at man skal være fyldt 15 år for at komme i vores fitnessbygning på egen hånd. Dette er en vigtig regel, som skal respekteres. Unge under 15 år kan træne i følgeskab af en forældre. Vi får mange spørgsmål om en forældre må tage et barn under 15 år fra en "anden familie" med til træning. Dette er tilladt, men kræver selvfølgelig, at dette barn også er medlem af Viking Atletik.  

Al vores holdtræning i fitnessbygningen er kun for unge, der er fyldt 15 år. Der er nogle lovmæssige krav, vi som klub skal leve op til omkring børneattester. Derfor kan man ikke være på vores hold, før man er fyldt 15 år. Dette uanset om man så har en forælder med på holdet eller ej. 

Se desuden DGI's anbefalinger om unges træning nedenfor: 

"DGI's kraftige anbefalinger er, at man ikke lader unge under 15 år træne alene i fitnesscentret.

Vores begrundelse er, at maskinerne i fitnesscentret ikke er bygget til børn/unge, så de kan i mange maskiner kommer til at sidde forkert, og få skader. Alle vores leverandører siger, at de fraskriver sig ansvaret, hvis vi lader under 15 årige træne i maskinerne – og de siger, at for drenges vedkommende (som er senere udviklet end pigerne) burde vi sætte aldersgrænsen for træning i maskinerne ved 18 år.

Samtidigt er vores fitnesscentre rettet mod voksne medlemmer. Og vores erfaringer viser, at børn/unge – også selv om deres forældre er med og har ansvaret for dem – kommer til at ”fylde” utroligt meget i fitnesscentret, så andre ikke har lyst til at træne på samme tid.

Det er af disse grunde, at mange kommercielle fitnesscentre også sætter aldersgrænsen ved 15 år for træning hos dem.

Fra DGI,s side er det ydermere ikke bare en anbefaling, men et krav, at børn under 15 år ikke kan træne alene i fitnesscentre."

Del denne side

Følg Etape Bornholm