Reglement
REGLEMENT
Dette reglement er udfærdiget af Viking Atletiks orienteringsudvalg, og bliver drøftet en gang om året på et medlemsmøde i november/december, hvor udvalget sammensætning er til afstemning.
INDHOLD
Dette reglement indeholder bestemmelser for afvikling af Viking Atletiks terminslisteløb. Løbene er træningsløb, hvor gæster er velkomne mod betaling af et startgebyr:
- Bornholmsmesterskaber (BM)
- Pointløbsturneringen (P-løb)
- Vinterlang
- Sommercup
- By-orienteringsløb
- Vintercup
Startret
Alle, der er tilmeldt, har ret til at deltage. Til bornholmsmesterskaber er det kun medlemmer af en Bornholmsk orienteringsklub, der kan kåres som vinder. (Gæsteløbere starter først til BM klassisk og BM-kort og deltager UFK)
Tilmelding
Fælles for alle typer løb er at tilmelding sker senest kl. 19.00 torsdagen før løbet ved løb der afvikles søndag formiddag.
Kort
Til de i dette reglement beskrevne løb/baner forventes det at banen er tegnet ind og pakket i plast med IOF-postbeskrivelser til den enkelte løber. Der løbes på nyeste tilgængelige kort over området. Målestoksforholdet og ækvidistance skal tydeliggøres på kort og ved instruktion ved det enkelte løb. Uanset løb skal kort til baner der er 6 km eller kortere være i målestok 1:7500 eller bedre. Nye løbere på let og mellemsvær skal tilbydes gennemgang af bane, signaturer samt postbeskrivelser inden start.
Kvitteringssystem
Generelt anvendes elektronisk tidstagning (SI). Evt. undtagelser aftales med orienteringsudvalget.
Væske
Skal placeres ved poster eller tvungne overgange, så væsken er tilgængelig på baner længere end 5 km. Endvidere skal der forefindes væske på stævnepladsen.
Startafgifter
Terminslisteløbene er indeholdt i Viking Atletiks kontingent. For andre løbere betales afgift efter gældende regler. Afgiften betales på stævnepladsen.
BVI afregner med Viking Atletik efter aftale.
BORNHOLMSMESTERSKABER, KLASSISK DISTANCE (BM-KLASSISK)
Tidspunkt
BM-klassisk afvikles i efteråret i en weekend, hvor der ikke afvikles danske mesterskaber.
Baner/klasser
For at opfylde det overordnede formål med afvikling af BM’er, skal der i forbindelse med afviklingen af BM-klassisk være følgende klasser og baner:
Klasse |
Bane |
Væskeposter |
Herrer |
8-10 km svær |
1 |
Damer |
6-7 km svær |
1 |
De åbne baner kan indeholde poster fra de første 2/3 dele af Dame- og Herrebanen. De åbne baner må dog ikke benytte post1 og post2 fra mesterskabsbanerne.
Klasse |
Længde |
Sværhedsgrad |
Åben S5 |
4-5 km |
Svær |
Åben MS5 |
4-5 km |
MellemSvær |
Kort og postbeskrivelser
Kort med IOF-postbeskrivelser fastmonteret og pakket i plast, udleveres i startøjeblikket. Løse IOF-postbeskrivelser skal være tilgængelige straks efter fremkald.
Startmetode
Der startes med enkeltstart størst muligt startinterval, dog minimum 2 minutter. Herre- og dameløbere må gerne starte samtidigt under forudsætning af at de to baner ikke har samme førstepost.
Seedning/startrækkefølge
Løberne i mesterskabsklasserne seedes efter den lokale rangliste, og 1. seedede starter sidste, 2. næstsidst osv.
Der foretages ikke seedning på de åbne baner
Maxtid
2½ time.
Hædring af vindere
I hver klasse uddeles der til Bornholmsmesteren en evigt vandrende pokal. Heri indgraveres det aktuelle årstal samt vinderens navn og klub.
Udover vandrepokalerne uddeles der diplomer til de 3 hurtigst gennemførende i begge klasser.
Der uddeles ikke pokaler eller diplomer på de åbne baner.
BORNHOLMSMESTERSKABER, KORTDISTANCE (BM-KORT)
Afviklet første gang
Herrer: 1994
Damer: 1994
Tidspunkt
BM-kort afvikles i efteråret i en weekend, hvor der ikke afvikles danske mesterskaber.
Baner/klasser
For at opfylde det overordnede formål med afvikling af BM’er, skal der i forbindelse med afviklingen af BM-kort være følgende klasser og baner:
Klasse |
Bane |
Væskeposter |
Herrer |
3,5 - 4 km svær |
0 |
Damer |
2,5 - 3 km svær |
0 |
BM-kort afvikles med ét finaleløb.
Kort og postbeskrivelser
Kort med IOF-postbeskrivelser fastmonteret og pakket i plast, udleveres i startøjeblikket. Løse IOF-postbeskrivelser skal være tilgængelige straks efter fremkald.
Startmetode
Der startes med enkeltstart størst muligt startinterval, dog minimum 2 minutter. Herre- og dameløbere må gerne starte samtidigt under forudsætning af at de to baner ikke har samme førstepost.
Seedning/startrækkefølge
Løberne i mesterskabsklasserne seedes efter den lokale rangliste, og 1. seedede starter sidste, 2. næstsidst osv.
Der foretages ikke seedning på de åbne baner
Maxtid
90 minutter.
Hædring af vindere
I hver klasse uddeles der til Bornholmsmesteren en evigt vandrende pokal. Heri indgraveres det aktuelle årstal samt vinderens navn.
Udover vandrepokalerne uddeles der diplomer til de 3 hurtigst gennemførende i begge klasser.
BORNHOLMSMESTERSKABER, LANGDISTANCE (BM-LANG)
Afviklet første gang
Herrer: 1992
Damer: 1992
Tidspunkt
BM-lang afvikles i foråret som afslutning på Vinterlang-løbsserien.
Baner/klasser
For at opfylde det overordnede formål med afvikling af BM’er, skal der i forbindelse med afviklingen af BM-lang være følgende – og kun følgende – klasser og baner:
Klasse |
Bane |
Væskeposter |
Herrer |
12-14 km svær |
Centerpost + 1 |
Damer |
9-12 km svær |
Centerpost + 1 |
Banerne lægges således at den første del af banerne består at tre mindre sløjfer, hvis samlede længde bør være mellem en tredjedel og halvdelen af den samlede banelængde. Der kan evt. være et eller få stræk før disse sløjfer, med det formål at føre banen hen til en område, der er velegnet til disse sløjfer.
Centerposten (den post, der starter og slutter hver sløjfe) skal ”klippes” hver gang den passeres. På kortet indgår den alle fire gange i posternes nummerrækkefølge.
For at øger overskueligheden, kan stregen fra sidste post på hver sløjfe ind til centerposten, afsluttes i en pil.
Bemærk at der fra kort til kort vil være forskel på postnumrene på sløjferne, afhængig af den rækkefølge, den aktuelle løber skal have sløjferne.
Posterne fra mesterskabsbanernes sløjfer kan anvendes til Åben S7. Posterne på mesterskabsbanerne Center post til mål må ikke anvendes til de åbne baner.
Klasse |
Længde |
Sværhedsgrad |
Åben S7 |
6-8 km |
Svær |
Åben MS5 |
4-5 km |
MellemSvær |
Kort
Kort med IOF-postbeskrivelser fastmonteret og pakket i plast, udleveres i startøjeblikket.
Startmetode
Der startes klassevis med samlet start. Kortene er indtil start placeret således at løberne ikke kan se baner eller postbeskrivelser.
Seedning/spredning
De føromtalte sløjfer anvendes til at sikre at løberne ikke ukritisk kan følge efter hinanden hele banen rundt. De tre sløjfer giver i alt 6 kombinationsmuligheder, idet den enkelte sløjfe skal gennemføres samme vej rundt af alle løbere.
Til fordeling af de tilmeldte løbere på forskellige kombinationsmuligheder benyttes den lokale rangliste som grundlag.
Løberne på de Åbne baner seedes ikke.
Maxtid
4 timer.
3 timer på de åbne baner.
Hædring af vindere
I hver klasse uddeles der til Bornholmsmesteren en evigt vandrende pokal. Heri indgraveres det aktuelle årstal samt vinderens navn.
Der uddeles diplomer til de 3 hurtigst gennemførende i begge klasser.
Vinderne på de åbne baner hædres ikke.
DEN BORNHOLMSKE POINTLØBSTURNERING (P-TURNERINGEN)
Pointløbene
Løbsantal
Der skal hvert år gennemføres 10 P-løb. I tilfælde af annullering gennemføres ikke erstatningsløb.
Baner
Til hvert P-løb findes følgende baner:
Bane |
Længde |
Sværhedsgrad |
Væske |
|
Svær-9 |
8-10 km |
Svær |
1 |
|
Svær-7 |
6-7 km |
Svær |
1 |
|
Svær-5 |
4-5 km |
Svær |
1 |
|
Svær-3 |
3-4 km |
Svær |
|
|
MS-5 |
4-5 km |
Mellemsvær |
|
|
Let-4 |
3-4 km |
Let |
|
|
Der er fri tilmelding til alle baner, uanset alder og klasse.
Kort og fremkald
Fremkald, hvor der udleveres løse postbeskrivelser foregår minimum 2 minutter før start.
Kort med IOF-postbeskrivelser fastmonteret og pakket i plast, udleveres i startøjeblikket.
Startmetode
Der startes med enkeltstart størst muligt startinterval på den enkelte bane, dog minimum 2 minutter.
Seedning/startrækkefølge
Til fastlæggelse af startrækkefølgen almindelig lodtrækning
Maxtid
2½ time.
Hædring af vindere
Der uddeles diplomer til alle banevindere efter hvert løb.
VINTERLANG
Tidspunkt
Langdistanceturneringen kan afvikles i perioden 15. november – 1. marts.
Baner/klasser
I forbindelse med afviklingen af vinterturneringen skal der være følgende baner:
Bane |
Distance |
Sværhedsgrad |
Væskeposter |
|
Svær 12 |
11-13 km |
Svær |
1 |
|
Svær 9 |
8-10 km |
Svær |
1 |
|
Svær 6 |
5-7 km |
Svær |
1 |
|
Svær 3 |
3-4 km |
Svær |
|
|
Mellemsvær 6 |
5-7 km |
Mellemsvær |
1 |
|
Begynder / Let |
3-4 km |
Begynder/Let |
|
|
Banen kan lægges som en almindelig bane uden spredningsmetode, eller som en sløjfebane som beskrevet under afsnittet om BM-lang.
Beg/let lægges således at de første og de sidste poster er begynderposter, så man kan korte banen af og løbe 1,5-2 km begynder. De yderste poster er lette poster.
Der skal benyttes små hængeskærme for at sikre, at posterne ikke kan ses på meget lang afstand.
Startmetode
Der er samlet start.
Kort og kontrolkort
Kort med IOF-postbeskrivelser fastmonteret og pakket i plast, udleveres i startøjeblikket.
Maxtid
3 timer.
Hædring af vindere
Diplomer til vinderne af hver bane
VINTERCUP - forsøgsordning i 2025 i stedet for Vinterlang
Baner/klasser
I forbindelse med afviklingen af vinterturneringen skal der være følgende baner:
Bane |
Distance |
Sværhedsgrad |
Væskeposter |
|
Svær 10 |
ca 10 km |
Svær |
1 |
|
Svær 8 |
ca 8 km |
Svær |
1 |
|
Svær 6 |
ca 6 km |
Svær |
1 |
|
Svær 3 |
ca 3 km |
Svær |
|
|
Mellemsvær 5 |
5-7 km |
Mellemsvær |
1 |
|
Let 4 |
3-4 km |
Begynder/Let |
|
|
Banerne lægges som fire sløjfer på henhv. 3, 3, 2, og 2 km. Alle fire sløjfer starter og slutter ved startposten. Svær 3 løber den første runde, Svær 6 de to første osv. Efter hver runde skal løberne passere start, og der efter løbe ud på næste runde. Der er kortvend mellem sløjfe 1 og 2, og kortskift mellem sløjfe 2 og 3.
Det er muligt for løberne at "korte af", fx ved at tilmelde sig Svær 8, men stoppe efter Svær-6. Tilsvarende vil det være muligt at "tage en runde mere". Det er ikke tilladt at løbe ud igen 90 minutter efter den fælles start.
Startmetode
Der er samlet start.
Kort og kontrolkort
Kort med IOF-postbeskrivelser fastmonteret og pakket i plast, udleveres i startøjeblikket.
Maxtid
3 timer.
Hædring af vindere
Diplomer til vinderne af hver bane
SOMMERCUP
Tidspunkt
Sommercupturneringen afvikles i sommerhalvåret.
Baner/klasser
I forbindelse med afviklingen af Sommercup skal der som minimum være følgende baner:
Bane |
Distance |
Sværhedsgrad |
Svær 5 |
4,5 - 5,5 km |
Svær |
Svær 3 |
3-4 km |
Svær |
Mellemsvær 4 |
4-5 km |
Mellemsvær |
Let 4 |
3,5 - 4,5 km |
Let |
Svær 5 lægges som en individuel ”to-mands-stafet” efter ’Worldcup-metoden’. De øvrige baner kan lægges som klassiske baner.
Startmetode
Samlet start og enkeltstart
Hædring af vindere
Diplomer til vinderne af hver bane
BY-ORIENTERING
Tidspunkt
By-orienteringsløbene afvikles i vinterhalvåret. Turneringen består af 5 indledende løb og et finaleløb med jagtstart.
Baner/klasser
Der tilbydes kun én bane og der er én samlet klasse.
I hver af de fem indledende løb gives der 15 point til vinderen, 14 point til andenpladsen osv.
Til finalen lægges pointene sammen fra de fire løb, hvor løberne har fået flest point. Hvert point giver 15 sekunders forspring i jagtstarten.
Banelæggere til byløb får sojm kompensation tildelt point svarende til gennemsnittet af deres tre bedste løb.
Bane |
Distance |
Antal poster |
Byløb 5 |
4,5 - 5,5 km (korteste vejvalg) |
18-24 poster |
Banen skal lægges, så strækkene mellem posterne er ca. 100-300 meter.
Det er tilladt at benytte små hængeskærme eller små metalstativer med SI-boksene påmonteret.
Startmetode
Her benyttes SI-startboks, så der er fri start.
Kan to konkurrenter ikke blive enige om, hvem der løber først, afgøres dette ved plat/krone. Herefter skal der som minimum være 1,5 minut imellem de to startende.
Kort
Kort med IOF-postbeskrivelser fastmonteret og pakket i plast, udleveres i startøjeblikket.
Hædring af vindere
Diplomer til vinderne af hver bane og ekstra diplom til 1. 2. og 3. pladsen i turneringen.
Protester, indsigelser og annulleringer
Protester
Protest mod poster, baner, og/eller andre løberes gennemførelse af løbet skal indgives senest 30 min. efter resultaternes offentliggørelse til banelægger eller et medlem af orienteringsudvalget.
Afgørelse
Protester vurderes og afgøres af banelægger og medlemmer af orienteringsudvalget.
Protester skal afgøres hurtigst muligt, senest umiddelbart efter løbets afslutning, om nødvendigt ved besigtigelse i skoven.
En begrundet afgørelse af protester meddeles i forbindelse med intern resultatformidling.
Appelret
Følgende kan appellere afgørelser:
– Indgiveren af protesten
– Enkeltløbere, der direkte rammes af protesten. Eksempel: Hvis en bane annulleres på grund af en fejlplaceret post, vil de øvrige deltagere på banen ikke kunne appellere denne afgørelse. Hvis en løber derimod diskvalificeres på baggrund af en anden løbers protest, vil den diskvalificerede løber kunne appellere afgørelsen.
En appel skal afleveres senest en uge efter at afgørelsen på en protest er blevet offentliggjort.
Afgørelse af appel
En appel afgøres ved afstemning blandt deltagerne med simpelt flertal som udslagsgivende. Ved stemmelighed afvises appellen.
Afgørelsen af en appel er endelig gældende.
Annulering af baner/klasser
Annullering af en bane kan kun ske som følge af en indgivet protest.
Annulleringen omfatter kun den/de baner, der er protesteret imod, også selvom årsagen til protesten går igen på andre baner.
Ved annullering af en bane, hvorpå der skulle have været kåret bornholmske mestre eller klassemestre, skal det forsøges at gennemføre et erstatningsløb.
Ved annullering af en eller flere baner til andre terminslisteløb, arrangeres der ikke erstatningsløb.
Del denne side
Følg Etape Bornholm