Ranglister lokale løb

Ranglisterne er opdateret pr. 25-03 2024 (efter Byorienteringsfinale i Rønne).

 

Damer - Åbner som PDF fil - tryk her

H-60 - Åbner som PDF fil - tryk her

Samlet - Åbner som PDF fil - tryk her

 

Info om ranglisten

Ranglisten omfatter alle lokale konkurrenceløb. En løbstype er i denne sammenhæng defineret som konkurrence, hvis der tages tid og udsendes resultatliste efterfølgende, samt at deltagere på samme bane/klasse har løbet den samme bane.

Følgende konkurrenceløb tæller på ranglisten:
BM'er (7 points) 
Pointløb (5 points)
VinterLang (4 points)
Sommercup (4 points)
BySprint (3 points) ('put-and-run' accepteret som startmetode)

Points
Alle medlemmer af bornholmske orienteringsklubber, som starter på svære og mellemsvære baner, tildeles points. 
Vinderen får det antal points, der er nævnt efter den aktuelle løbstype.
Hvis alle gennemfører løbet, vil den sidste løber få en tiendedel af de nævnte vinderpoints.
Løbere, der ikke gennemfører deres bane, får altid 0,1 point og placeres nederst på pointopgørelsen og skubber således de gennemførende løbere højere op på listen.
Løbernes rækkefølge bestemmes ud fra km-tid. Løberne på den længste og sværeste bane anvender deres km-tider direkte. Kortere og lettere baner får et tillæg til deres km-tid for at gøre præstationerne sammenlignelige.

For hver løber tæller de seks løb med flest points. De fem højeste points er markeret med grøn baggrund, og det sjette højeste pointtal med gul baggrund.
Løb fra de seneste seks måneder tæller med på listen. Inden for de seks måneder taber løbene i værdi jo ældre de bliver.

Ved BM'er gives der både points til deltagerne på BM-banerne, men også på de åbne baner (svær og mellemsvær). Alle gennemførende på BM-banerne placeres dog foran deltagerne på de åbne baner.

(opdateres/udbygges på et senere tidspunkt)

Del denne side

Følg Etape Bornholm