Nyheder

Målsætning 2023

Denne overordnede målsætning skal godkendes/drøftes på Generalforsamlingen på tirsdag. Udvalgenes modsætning følger i egen artikel.

Målsætning og Aktivitetsplan for Viking Atletik 2023

 

Overordnet målsætning

Medlemsmæssigt: Fastholde et højt medlemstal på mindst 2500 medlemmer. Mindst 500 skal være i alderen under 25 år. Alle medlemmer skal have mulighed for idrætslig og social udfoldelse til glæde og gavn for den enkelte og det samfund vi alle tilhører. Vi ønsker at give et passende tilbud af træningstilbud og events, der gavner den enkelte, folkesundheden og øens erhvervs- og turismevirksomheder. Skal ske gennem idrætslige tilbud som dækker både de daglige træningstilbud, sociale arrangementer og events der kan trække deltagere til øen.

 

Økonomi: Fastholde en god økonomi og en god likviditet.  Fastholde stram styring af udgifterne med henblik på, at skabe råderum til et bredt udvalg af idrætslige aktiviteter. En god økonomi i klubben skal først og fremmest bruges på aktiviteter til børn og unge, elite og motion. Vi vil fortsat bestræbe os på at gøre det lettere, at være frivillig ved fornuftige investering i materiel. I 2023 skal fokus være på en udvidelse af vores fitnessbygning samt etablering af træningsforhold ved Villa Nova.

 

Idrætsligt: Større idrætslig aktivitet med flere deltagere blandt børn, motionister og elite. Støtte klubbens unge og eliteatletikudøvere økonomisk i forhold til deres niveau (niveauet fastsættes af DAF). Vi ønsker at tilbyde medlemmerne nye og alternative idrætstilbud som kan bruges som alternativ træning til atletik og løb. Vi vil øge interessen for afvikling af Atletik, løb, orienteringsløb, Fitness, triatlon samt parasport. Især interessen for baneatletik skal styrkes.

 

Sociale og faglige aktiviteter. Vi ønsker at have større fokus på faglige og sociale aktiviteter i form af foredrag og andre aktiviteter der fremmer medlemmernes viden om den idræt vi udfører. Vi ønsker at fremme de sociale aktiviteter i klubben gennem såvel idrætslige- som almene aktiviteter/tilbud. Gerne øge antallet af særlige fællestræning for medlemmerne. Vi vil skabe flere holdtræningsmuligheder ifm ny bygning.

 

Materiel og faciliteter: Skal fastholde standarden af klubbens beholdning af atletikmateriel og løbsmateriel. Arbejde for at gøre det lettere at arrangere vores indtægtsgivende arrangementer. Dette skal ske ved investering hjulpet på vej af fonde og sponsorer. Vores ejendomme og træningsfaciliteter skal være moderne og i god stand og altid leve op til krav fra medlemmer og myndigheder. Vi vil arbejde videre mod bedre træningsforhold i Nordskoven, herunder adgang til toiletforhold. Ligeledes vil vi afsøge muligheden for større fitnessbygning.

 

Ledere og trænere: De sidste ledige poster i organisationen skal besættes og dobbeltroller minimeres. Det er vigtigt at klubben finder emner, der kan virke som trænere, således at klubben kan opretholde et højt aktivitetstilbud. Klubbens målsætning er, at alle der ønsker at uddanne sig til træner, også skal have mulighed herfor. Vi vil afsætte midler til beklædning og godtgørelser til vores trænere og ledere. Klubbens administrative udfordringer skal der findes en holdbar løsning på.

 

 

Detaljeret målsætning - events

Aktivitetsplan - Viking Atletik er arrangør af:

DGI cross cup 5. runde samt BM lang Cross den 5. februar – mindst 100 deltagere

½ maraton Cross Island Bornholm den 7. april. Målsætning: Mindst 200 deltagere.

Skole OL i O-løb og Cross den 11. maj.

LadyWalk den 22. maj. Målsætning mindst 800 deltagere

Fredensborgløbet den 29. maj. Mindst 200 deltagere.

BornFondo 3-4. juni (samarbejde med BCC og Rynkeby). Målsætning 600 deltagere

Firmastafetten 8. juni. Målsætning: Mindst 200 hold.

Soft-iceløbet den 5. juli. Målsætning: 700 deltagere

Bisselineløbet den 16. juli – Mindst 130 deltagere.
Etape Bornholm uge 30. Målsætning: Mindst 1800 tilmeldte deltagere – 1600 på startstregen og mindst 75 enkeltdagsløbere pr dag (3).

Bornholm Rundt på Cykel den 27. august – mindst 1300 deltagere

Chokoladeløbet i Rønne (børneløb) den 9. september – mindst 150 deltagere

Almindingsløbet den 23. september. Målsætning mindst 1000 deltagere.

Natløbet i uge 42. Mindst 500 deltagere – udvikle det som et oplevelsesløb

Høst Open i uge 43 med mindst 800 deltagere

Gennemføre BM 3000 og 5000 meter samt gerne flere atletikbanestævner

Appelsinløb hver måned (minus juni-september)

Gennemføre et antal lange træningsture som ”bus ud, løb hjem” arrangement.

Gennemføre tri- og cykel-, og MTB- træningsevent hen over året

Gennemføre orienteringsløb som P-løb, vinterlang, BM, træningsløb m.v. jf. særlig kalender

Fællesrejser til E-løbet, Grønne halv maraton samt kvindeløbet og o-løbs- og trievent. .

Del denne side

Følg Etape Bornholm