Nyheder

Kaiser Sport i samarbejde med Etape Bornholm

Kaiser Sport & Ortopædi indgår samarbejde med Etape Bornholm. Pressemeddelelse af Kaiser Sport & Ortopædi.

Kaiser Sport & Ortopædi, KSO, har glæden af at annoncere et nyt partnerskab med Etape Bornholm. Udover at ruste de mange frivillige ildsjæle, der driver Etapen, vil KSO være til stede på Bornholm både før, under og efter Etapen. KSO være synlige på expo'en og i start- og målområderne ved hver etape. Her vil deltagere og tilskuere møde KSOs pop-up butikskoncept, hvor de kan få professionel rådgivning i løbesko og udstyr til fordelagtige priser.

“At sikre, at vores gæster kan leve en aktiv livsstil uden at risikere skader, er indgroet i KSOs DNA," udtaler Christian Jensen, driftschef hos Kaiser Sport & Ortopædi. Han tilføjer: "Derfor er vi meget begejstrede for samarbejdet med Etape Bornholm, hvor vi får mulighed for at møde løbere, vandrere og aktive mennesker i deres rette element. Etape Bornholm tiltrækker en bred vifte af deltagere på tværs af alle niveauer og aldersgrupper, hvilket harmonerer med den mangfoldighed af besøgende, vi ser i vores klinikker for fysioterapi og ortopædiske fodindlæg, og som vi henvender os til med vores store udvalg af løbesko, vandresko og sko til hverdag.“

Eventmanager for Viking Atletik og Etape Bornholm, Claus Clausen, udtaler: "KSO deler vores passion for løb og bevægelse. Med deres ekspertise og spændende udvalg af bl.a. løbesko og udstyr, er vi sikre på, at de vil tilføre Etapen en ekstra dynamik til gavn for både løbere og tilskuere. De vil have rig mulighed for at få en snak om løbesko, skader og træning i KSO's pop-up butik ved EXPO'en og ved hver af de 5 etaper."

I 1999 blev den danske sportskæde Kaiser Sport & Ortopædi, KSO, grundlagt i Brønshøj. I dag driver virksomheden 8 KSOhuse spredt ud over Danmark og nærer samtidig en drøm om at udvide til Bornholm på et tidspunkt. Gennem årene har der været tradition for at have bornholmere ansat hos KSO, hvor både Christian Jensen selv og Jannich Hammer Marker, partner i KSO, har deres rødder fra den bornholmske klippeø. Christian Jensen tilføjer: "Vores hjerter banker et ekstra slag for Bornholm, og mange af vores medarbejdere har fantastiske minder fra Etapen. For mig personligt er det en lille drøm, at KSO nu er officielle samarbejdspartnere med Etapen Bornholm."

***

New Balance er uændret mærkesponsor for Viking Atletik og Etape Bornholm. 

 

Del denne side

Følg Etape Bornholm