Nyheder

.... og hvorfor er det vigtigt at deltage

Tirsdag den 3. februar afholder Viking Atletik den årlige generalforsamling. Alle medlemmer kan deltage.

Hvorfor er det vigtigt med en generalforsamling? og hvorfor holder man den egentlig? 

Det er ret enkelt! Her kommer en uddybende forklaring. Er man ny i foreningslivet, så kan der være noget, man ikke helt er blevet fortalt om. F.eks. hvordan en forening fungerer. Der er nemlig stor forskel på en privat virksomhed og en foreningsejet "virksomhed". 

Viking Atletik er en medlemsejet forening (virksomhed). Det vil sige, at det er medlemmerne der ejer foreningen og dermed også afgør, hvem der skal lede den. Vores lovgrundlag er vores vedtægter. Og så selvfølgelig alle de love og regler, som samfundet og vores interesseorganisationer stiller op. Men vedtægterne er vores primære grundlag for vores dagligdag. Hvordan gør vi tingene - kort fortalt. 

Som der står i vedtægterne, så vælges der en bestyrelse blandt foreningens medlemmer. Man vælges for to år ad gangen og det er suverænt bestyrelsen der leder klubben mellem generalforsamlingerne. Stadigvæk med udgangspunkt i vedtægterne m.v. Bestyrelsen nedsætter så et forretningsudvalg, der tager sig af dagligdagen. Al idræt ligger i udvalgene, der tager sig af al træning m.v. 

Generalforsamlingen skal dog i sidste ende tage den endelige beslutning om en række ting. Udover valget af bestyrelsesmedlemmerne. Alle medlemmer kan stille op og hvem der sidder i bestyrelsen afgøres af et simpelt flertal. 

Beretningen. Bestyrelsen fremlægger hvert år en beretning, som generalforsamlingen skal tage stilling til. Her omtaler vi de ting, der er sket og de ting der skal ske ude i fremtiden (Visioner). Så det er "rigets tilstand" der skal vendes og debatteres. Er generalforsamlingen tilfreds med det der sker, så kan beretningen godkendes. Modsat - og bestyrelsens beretning nedstemmes -  så skal bestyrelsen "gå" og en helt ny bestyrelse skal så sammensættes. 

Aktivitetsplan og målsætning. Generalforsamlingen fremlægger vores aktivitetsplan og målsætning for det kommende år. Altså herunder hvilke events vi vil lave. Den skal også godkendes af forsamlingen. Der kan stilles spørgsmål og gives holdninger til kende. 

Økonomi. Der er en del om økonomi. Det regnskab som vi har for foreningen, skal gennemgås og godkendes af forsamlingen (altså de fremmødte). Her kan der stilles spørgsmål til alle områder og kassereren svarer på alle spørgsmål. Regnskabet skal også godkendes af generalforsamlingen. En revisor har gennemgået alt om procedurer, kassebeholdning m.v.

Budget. Det samme gælder årets budget. Det skal også godkendes som en rettesnor for bestyrelsen. Er der de prioriteringer som generalforsamlingen ønsker og er der sat penge nok af til det. 

Kontingent. En vigtig ting til generalforsamlingen er også forslag til kontingent for det kommende år. Det er således generalforsamlingen der i sidste ende tager stilling til hvad kontingentet skal være. Med andre ord er det medlemmerne selv der beslutter, hvad det skal koste at være en del af fællesskabet. Foreningen har således kun et mål, at vi ikke opkræver mere, end der er behov for til drift og fremtidige anskaffelser. Og så skal der selvfølgelig være en buffer, altså en kassebeholdning, hvis der sker noget uforudset et år. 

Valgene. Og så er der valgene. Her er hvert andet medlem på valg, så halvdelen af bestyrelsen hver år "skiftes ud". Eller genvælges. I år er der to medlemmer der ikke ønsker genvalg. Det er Esther Løsholt og John Dybdal. Bestyrelsen har fundet kandidater (Kirsi Pihl og Henrik Havn) der vil stille sig til rådighed. Men ønsker generalforsamlingen andre kandidater, kan alle medlemmer foreslås og sættes i spil. 

Formanden, sekretæren og kasseren vælges direkte. Der desuden 6 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter. Revisoren vælges også på generalforsamlingen. 

Forslag. Har man ønsker til generalforsamlingen, som man ønsker der skal tages stilling til, kan man fremsætte dem skriftligt. Det skal dog se senest 14 dage før generalforsamlingen afholdes. Man kan tage alt op under eventuelt, men her kan ikke besluttes noget, som har bestyrelsen skal gennemføres. Men vi er jo altid meget lydhøre. 

Demokratiet. Vi er således en 100 procent demokratisk opbygget forening. Medlemmerne vælger selv hvem der skal sidde i bestyrelsen og hvad der skal ske med et evt. overskud. Alt om økonomi er vigtigt. Et overskud går således ikke i lommerne på enkeltpersoner, men går til fællesskabet og til forbedringer af de forhold vi tilbyder hinanden. 

Som bestyrelsesmedlem, uanset niveau, er man således klub-politiker (folkevalgt) til at varetage klubbens interesser. Men også samtidig med ret til at præge foreningen i den retning, man selv ønsker foreningen skal bevæge sig. 

Mellem generalforsamlingerne er det bestyrelsen der træffer alle beslutninger. Bl.a. de punkter og emner der skal fremlægges på den kommende generalforsamling. Så hvis man har stærke holdninger til den forening man er medlem af, så er en bestyrelsespost vejen frem. 

Ekstra. Er man folkeoplysende forening (godkendt af folkeoplysningsudvalget), så er man underlagt en række "særlige regler" som bl.a. fremgår af folkeoplysningsloven. Disse regler er bl.a. om støtte fra kommunen. For at blive godkendt forening, skal man bl.a. have nogle vedtægter.

Det specielle ved foreninger er, at man er skattefritaget og momsfritaget. De særlige regler der gælder for erhvervslivet er vi ikke underlagt. Vi er ligeledes hellere ikke underlagt erhvervslivets regler for regnskabsføring og regnskabsaflæggelse. Ej hellere hensættelse og afskrivningsregler. Alt dette da vi ikke er skattepligtige. Vi følger dog principperne for regnskabsaflæggelse m.v.

• Anne Juul får ekstra støtte
• Godt økonomisk år
• Kontingentforslag 2026
• Aktivitetsplan og målsætning 2026
• Flere nyheder