Hold og trænere
Her kan du læse om vores forskellige walk- og løbehold.
Vi løber/går hver tirsdag kl. 16:45, torsdag kl. 16:45 og lørdag kl. 10:30 (torsdag er der til dels selvtræning).
Susanne og Renes hold
De løber ca. 15-20 løbere i gruppen pr. gang. Tirsdag står den på et spændende program med lege og intervaller i skoven. Få en god gang intervaltræning under kyndig ledelse. Om torsdagen løber de en lidt længere tur. Lørdag er der en lang tur med forskellige trænere. Mød op og aftal nærmere med Rene eller Susanne.
Heidis hold
Der løbes intervaller og fartlege i en mindre gruppe i et tempo omkring 7 minutter pr. km.
Marlene, Kasper og Editas hold
På Marlene, Kasper og Editas hold ligger tempoet fra 6:15 - 6:45 minutter pr. kilometer. Holdet løber fra ca. 7 km. og deler sig op i små grupper med forskellige tempi i løbet af turen.
Katrines hold
Om tirsdagen kombinerer vi tit løb med styrke- og koordinationsøvelser og/eller intervaller. På udturen i skoven følges vi ad ved ca. 8:00 min/km. I forbindelse med løbelege kan man så give den gas, hvis man ønsker det. På hjemmeturen er der frit løb i eget tempo. Vi løber ca. 5 km, afhængig af andre aktiviteter.
Torsdag løbes en længere tur på 7 – 9 km med mulighed for at dreje af tidligere. Deltagerne er med til at bestemme ruten, hvor der også er tid til små naturoplevelser.
Lørdagens løbepas er 6 – 8 km ude i skoven samt tit et smut ned på stranden. Vi laver opsamling undervejs og holder tempoet på ca. 7:30+ min/km. Det sidste stykke er igen frit løb i eget tempo.
Begyndertræning og Sneglehold
Kom og løb med Claus, Ingelise, Steven, Trine, Britta, Jeanette og Poul.
Tempoet til begyndertræningen er mellem 7 og 8 minutter pr. km. Begyndertræning for dig, der ikke har løbet før. Vi starter helt fra bunden. Skiftevis gå og løbe. Alle kan være med. Der bygges langsomt op hen over 12 uger, så du inden sommeren kan løbe en 5 km - eller hvad dit mål nu er. Det vigtigste er at komme i gang og få motion. Vores uddannede trænere hjælper dig hele vejen med gode råd og vejledning af høj kvalitet. Du deltager i fælles opvarmning før løbet og efterfølgende er der fælles udstrækning. Du kobler dig bare på træningen, når det passer dig. Du behøver ikke nødvendigvis at være med fra starten af.
Snegleholdet løber kun meget langsomt og med lidt flere pauser. Snegleholdet er for dig, der skal starte helt forfra eller måske aldrig har løbet før. Målet for Snegleholdet er at løbe 3 km. i et stræk, når træningen slutter.
Claus' powerwalk-hold
Claus går 6-7 km. i et tempo på 6½ km. i timen
Gitte og Janes walk-hold
Gitte og Jane går 6-7 km i et tempo på ca. 6 km/t.
Jans gå hold
Jan går 5-6 km. i et tempo på ca. 5-5½ km. i timen.
Del denne side
Følg Etape Bornholm