Her melder du dig ind.

Når du har læst det der står på denne side og fundet dit medlemskab, så ligger formularen til tilmeldingen nederst på siden. Den udfylder du og så hører du fra os, så hurtigt som muligt. 

Bemærk at vi kun er på job på hverdage fra kl. 07:30 - 12:30... 

Her melder du dig ind i Viking Atletik 

På denne side får du et overblik over vores priser og forskellige typer af medlemskaber. Når du har fundet det medlemskab, der passer dig, melder du dig ind i Viking Atletik via formularen nederst på siden. 

Bemærk at hvis du ønsker at gøre brug af vores fitnesstilbud, kan du kun vælge årskontingent, der løber fra indmeldelsesdagen og frem til udgangen af året. 

Efter din tilmelding får du en mail med et link, hvor du skal indtaste dine betalingsoplysninger. Alle nye medlemmer tilmeldes automatisk korttræk.

Du er medlem, indtil du skriftligt melder dig ud. Rettidig udmeldelse er den 10. december, hvorefter alle medlemskaber automatisk bliver fornyet.

Kommer du for sent med din udmeldelse, binder det kommende års betaling.

Har du tilvalgt fitness i dit medlemskab, kan du komme i gang med træningen, så snart du har hentet din chip til fitnessbygningen i vores kontors åbningstid.  

Har du tidligere været medlem?

OBS: Hvis du tidligere har været medlem og forlod os med en kontingentrestance (ved for sen udmeldelse), så kan du først blive medlem igen, når denne restance er betalt. 

Før du trykker på "indmeld"

At udfylde nedenstående formular er forpligtende og du bliver hurtigst muligt meldt ind i foreningen.

Typer af medlemskaber og priser

Du kan vælge et:

individuelt medlemskab, eller

medlemskab for hele husstanden.

Medlemskab giver adgang til alle vores tilbud. Kun adgang til vores fitnesslokale (hvis du vælger "med fitness") betales der ekstra for.

Vi tilbyder ikke, at du kun kan gå til en en form for idræt (f.eks. et hold). Kontingentet er som beskrevet og gælder "hele pakken". Men hvad du rent faktisk vælger at træne, er helt op til dig selv. 
Prisen er bare den samme. 

Medlemskabstyper:

Medlemskab UDEN fitness

Medlem UDEN fitness: 150 kr. pr. kvartal eller 475 kr. for et år.


Som medlem af Viking Atletik kan du deltage i alle vores træningstilbud inden for atletik, løb, powerwalk, stavgang, triatlon, cykeltræning, svømmehal fire timer om ugen og orienteringsløb. Dette medlemskab er for alle aldre. 

Kontingentet opkræves forholdsmæssigt pr. indmeldelsesdag. Det vil sige, at du betaler fra den dag du melder dig ind og resten af kvartalet eller året. Vær opmærksom på at det billigste kontingent er at vælge "Årskontingent" på 475 kr. om året

Medlemskab MED fitness

Medlem MED fitness - Kun årskontingent 850 kr. for et år.

+ Indmeldelsesgebyr er 150 kr.
Som medlem af Viking Atletik kan du deltage i alle vores træningstilbud inden for atletik, løb, powerwalk, stavgang, triatlon, cykeltræning, svømmehal fire timer om ugen og orienteringsløb. Derudover får du adgang til vores fitnesscenter (åbent 4.30- 23.00 hver dag) og dertilhørende holdtræninger. Dette medlemskab er kun for personer over 15 år. 

Medlemskabet består af et årligt kontingent på 475 kr. + en brugerbetaling til fitness på 375 kr. pr. kalenderår. De 375 kr. i brugerbetaling betales, uanset hvornår på året, du melder dig ind. Ligeledes koster genindmeldelse i samme kalenderår altid 375 kr. uanset tidspunkt.

Hele husstanden

Hele familien som medlem + fitness - Kun årskontingent, 1850 kr. for et år.

Indmeldelsesgebyr er 300 kr. uanset antal medlemmer.
Som medlem af Viking Atletik kan hele husstanden deltage i alle vores træningstilbud inden for atletik, løb, powerwalk, stavgang, triatlon, cykeltræning, svømmehal fire timer om ugen og orienteringsløb. Derudover får I adgang til vores fitnesscenter. Indtil man er fyldt 15 år, skal man træne med en forældre eller en af dem udpeget ansvarlig person. Bemærk også at vores holdtræninger i fitness kun er for personer over 15 år.
Der er en engangsbetaling på 300 kr., som dækker udgifter til chips til adgang i fitness. Vi skal bruge navne, fødselsdata, telefonnumre og mailadresser på hele husstanden.

Der betales forholdsmæssigt resten af året alt efter indmeldelsesdato

Bemærk

Det kan først betale sig at være medlem på denne type, hvis man er 3 eller flere i husstanden. 

Man kan kun tælle med i denne type medlemskab indtil man fylder 25 år. Derefter skal man have et individuelt medlemskab. Du finder alle reglerne her 

Passivt- og stavgangs medlemskab

Passivt medlem (støttemedlem /stavgang). 150 kr. pr. år.


Som passivt medlem kan man ikke deltage i den daglige træning eller andre aktiviteter. Man kan dog tage idrætsmærke og deltage i træning hertil samt deltage i stavgang og stavgangsarrangementer.

Dette kontingent betales altid pr. kalenderår.

Betaling af kontingent foregår via korttræk, PBS eller tilsendt indbetalingskort. Vores kontingent er  en online betalingsløsning, hvor dit kontingent trækkes automatisk ind til den dag du melder dig ud. Vores onlinebetalingsløsning ligger på viking.halbooking.dk

Kortids adgang/gæster

Vær medlem for en måned - gæst

Du kan købe gæste adgang til vores fitnesslokaler. 

Der er følgende regler og priser:

Adgangen kan KUN købes for 1 måned ad gangen (30 dage). Prisen er 250 kr. og betales, når adgangschippen afhentes. Dette foregår ved at møde op på adressen Torneværksvej 20, 3700 Rønne i vores kontors åbningstid mellem kl. 07:30 og 12:30 på hverdage. Du kan godt hente for en "ven". 

Prisen, der betales, er inklusive en engangschip, der giver adgang til bygningen. Chippen er personlig og må kun bruges af en navngivet person. Fitnesscentrets regelsæt er gældende.

Ønskes forlængelse af perioden kan dette tilkøbes for yderligere 30 dage. En forlængelse koster 200 kr. og beløbet skal indbetales senest to dage før udløbet på mobilpay 32821 (Viking Atletik). 

Når perioden udløber, kan chippen ikke længere anvendes. Den spærres uden yderligere varsel efter de 30 dage er gået. Skal der købes en ny adgang på et senere tidspunkt, starter betalingen forfra og ny chip skal udleveres. 

Gæsteadgang er IKKE at betragte som et medlemskab af Viking Atletik. Derfor har du ikke mulighed for at deltage på holdtræning eller i Viking Atletiks øvrige tilbud. Vi gør venligst opmærksom på, at vores årskontingent, der giver fuld adgang til alle vores aktiviteter, er billigere pr. måned. Så det er bestemt værd at overveje et almindeligt medlemskab i stedet for. Se de aktuelle prise

Sådan opkræver vi dit kontingent

Procedure fra din indmeldelse til din først betaling

Hvordan betaler du ?

Når du melder dig ind, skal din betaling oprettes som automatisk korttræk.

Betaling foregår via elektronisk betaling via vores onlinebetalingsløsning/fjernsalg. Det er det billigste og smidigste måde, hvor både du og foreningen sparer lidt penge. Det gør også at du får betalt til tiden og undgår at glemme det. Betaler du ikke elektronisk betaler du et gebyr på 50 kr., der dækker omkostningerne til bl.a. udsendelse af indbetalingskort. Dette lægges på din opkrævning. 

  1. Når vi modtager din indmeldelse, sender vi dig en mail.

  2. Du skal derefter gå ind og lægge dine betalingsoplysninger ind på det link, vi sender (viking.halbooking.dk).

  3. Så skriver du os en mail om at det er gjort

  4. Så lægger vi dit medlemskab ind - og sender dig en mail.

  5. Herefter går du igen ind på linket og betaler den faktura der så ligger klar. 

  6. Derefter kan du hente din chip og begynde at bruge fitnesstilbuddet. 

Vi har ikke nogen daglig salgsfunktion i foreningen. Altså dagligt salg af produkter m.v. Derfor en meget begrænset adgang til kontantsalg. Men i særlige tilfælde skal vi nok finde en løsning, hvis der ikke findes andre muligheder som f.eks. manglende betalingskort eller andet. Vi er jo også interesserede i, at du fortsat kan være medlem.

Vi skal bruge dit fulde navn
Dit køn
Står der ikke noget, bliver det d.d.
Medlemstype * Her vælger du medlemsskabstype. Selve kontingentet (de 475 kr) er forholdsmæssigt fra indmeldelsesdagen.
Jeg godkender min indmeldelse i Viking Atletik. Den er gældende indtil jeg skriftligt melder mig ud, hvilket skal ske senest den 10. december. Ellers binder en opkrævning for det kommende år.
Skriv blot din fødselsdato i klar tekst. Feks 5. september 1963

Når du trykker på "Send", så modtager vi din indmeldelse. Du modtager kun en kvitteringstekst på skærmen. Ikke en email..

Har du tilmeldt dig husstands medlemskab, skal du sende navn, fødselsdato, email og telefonnummer på alle de øvrige i husstanden - til medlem@vking-atletik.dk 

Vi svarer så hurtigt som muligt. Bemærk at vi kun er på kontoret på hverdage mellem kl. 07:30 og 12:30. Men der får du også svar, så hurtigt det kan lade sig gøre. 

Her beskriver vi også hvad det videre forløb er, så du kan komme i gang med træningen. Bemærk at du ikke kan træne i fitnessbygningen, før du har fået udleveret en chip til bygningen.