Nyheder

Vil du være frivillig i Viking Atletik?

Viking Atletik har over 100 faste frivillige i klubben, men der er altid plads til flere

Viking Atletik har over 2500 medlemmer og vi er over 100 faste frivillige i foreningen. Det er lige fra udvalgsmedlemmer til instruktører, fra rengøring til græsklipning, fra løbetrænere til affaldssortering. Og mange, mange flere.

Vi får løst alle de opgaver, som skal løses i klubben. Men vi kan godt bruge flere. Supplere vores udvalg, supplere med flere trænere eller afløsere og så videre.

Vi har lavet et "katalog" over hvad vi godt kan bruge flere hjælpere til - se det her 

I kataloget står en række opgaver vi har inden for de enkelte udvalg, til højre kan du læse mere om hvad vi mangler. 

Har du lyst til at gøre en indsats, så skal du være hjertelig velkommen i vores fællesskab. Lige for at slå fast..... Fordi du rækker os en lille finger, bliver hele armen IKKE taget. Du melder dig til præcis det, du gerne vil arbejde med. Det aftaler vi på forhånd og så tager vi den derfra. En række at de meget tidskrævende job der er i klubben, har vi centraliseret hos en række ansatte. Så dit frivillige engagement bliver kun det, du har lyst til.

Gå på opdagelse i kataloget. Vil du byde ind på nogle af de spændende opgaver, hvor vi gerne vil styrkes, så tag en snak med udvalget eller med Claus Clausen. Vil du bare se det hele an, så får du lov til det.

Det er super spændende at arbejde med klubarbejde. Du får rigtigt meget indflydelse og meget tak for de medlemmer, som får glæde af din indsats. 

Foruden ovenstående katalog, så bruger vi mange frivillige til vores events. Jer søger vi løbende efter, men her skal også lyde en opfordring til at byde ind. På Forhånd tak. 

Sammenhold gør stærk. Det sociale samvær skal være i højsædet. Vi vil så gerne være flere, hvis du har lyst. 

Del denne side

Følg Etape Bornholm