Vil du til CPH Half næste år?

Du skal tilmelde dig til klubben senest den 28. kl. 8

Deltagelse i CPH Half

Vil du med til CPH half i 2027.
Så kan du som medlem af Viking Atletik sikre dig en billet via klubben. Din tilmelding på den måde er dog 100 procent bindende. Det vil sige, at du skal indløse den, da klubben ellers hænger på regningen. Og det kommer vi ikke til.... Så er du sikker på du vil med, så tilmeld dig.
Undlad at deltage i lodtrækningen der starter om få dage, da du ellers kan risikere at stå med to billetter
🙂
Jeg skal understrege at 100 procent betyder 100 procent.. Numrene er efter det oplyste ikke noget der kan sælges eller overdrages - men du kan forsikre dig ud af det.
Jeg skal høre fra dig senest den 28. september kl. 08:00. 

Læs besked fra DAF herunder - og skriv en mail hvis du vil med (efter at du accepteret, at din tilmelding er bindende).
mail til
cc@viking-atletik.dk
Til samtlige klubformænd
c.c. modtagere af nyhedsmail samt DAFs bestyrelse og ansatte
I samarbejde med Sparta Atletik & Løb er vi rigtig glade for igen at kunne tilbyde vores medlemsklubber adgang til startnumre uden om lotteriet.
Det er nu, I skal melde ind, hvis I vil tilbyde jeres medlemmer startnumre til CPH Half næste år, den 19. september 2027.
Vi skal bruge følgende information fra klubberne senest den 29. september kl. 12:
  • Det ønskede samlede antal startnumre for klubben (antal er bindende)

  • Navn og e-mail på kontaktperson i klubben

Information sendes til daf@dansk-atletik.dk.
Et startnummer til CPH Half 2027 koster 795 kr. plus 5% i administrationsgebyr pr. startnummer.
BEMÆRK:
Startnumrene er personlige og kan (efter de er aktiveret) ikke overdrages til en anden løber, men den enkelte løber kan tegne afbestillingsforsikring ved tilmelding.
Antallet af startnumre er bindende, og klubben hæfter altså for det antal, man bestiller. Der vil dog være god tid til at aktivere startnumrene som kan bruges til nuværende medlemmer, og til rekruttering af nye.
Den tidlige deadline skyldes, at lotteriet om startnumre åbner den 30. september, og inden da skal vi vide, hvor mange numre, der skal reserveres til medlemsklubber.
DM HALVMARATON
DM halvmaraton bliver en del af CPH Half i 2027 (senior, junior og masters). DM tilmelding åbner på et senere tidspunkt, men det er vigtigt at understrege, at der ikke bliver mulighed for at bestille startnumre via DAF efter den 29. september kl. 12 – heller ikke til DM.

Foreløbige tilmeldinger fra Viking Atletik

Lisbeth Lien
Josephine Mortensen
Inger Bohlin Madsen
Leif Madsen
Jakob Rønhoff Hyllegaard
Mette Gude
Jacob Petersen (2 personer).