Nyheder

Vigtigt, få tilmeldt dig til kortræk eller PBS

Vi kan holde kontingentet nede i pris, hvis vi sparer på arbejdstid og gebyrer til betalinger.

Få tilmeldt dit kontingent til korttræk eller PBS og spar 15 kr.

Viking Atletiks bestyrelse gør alt hvad vi kan for at holde vores kontingent nede i pris. Derfor kan du have et fitness medlemskab for kun 800 kr om året.

En måde vi kan holde prisen nede på, er at undgå en lang række af de betalingsgebyrer der er, bl.a. når du skal betale dit kontingent.

Derfor har bestyrelsen pr. dags dato indført en lille ændring. Har du ikke tilmeldt dit kontingent til PBS eller korttræk, så vil det fremover koste et gebyr på 15 kr. når du skal betale kontingent. Dette fordi der skal sendes et brev til dig (indbetalingskort).

Du undgår altså dette gebyr ved at tilmelde dig PBS eller korttræk via viking.halbooking.dk

Du logger ind (dit medlemsnummer og password). Her trykker du på ”Registrer dit betalingskort” eller ”Tilmeld dig Betalingsservice”

Vi anbefaler du tilmelder dig med dit betalingskort.

Skal vi fortsat sende dig et indbetalingskort, vil din næste opkrævning, der tilgår lige før 1. januar 2025, indeholde et gebyr på 15 kr. Når det først er modtaget, kan du først undgå gebyret ved 2026 opkrævningen.

Med andre ord: Du betaler selv for de ekstra omkostninger der ved et manuelt tilsendt indbetalingskort.

Tak for din forståelse.

Er du i forvejen tilmeldt PBS skal du ikke foretage dig noget, med mindre du vælger (nyskabelsen) korttræk. 

Sådan tilmelder du dig en automatisk betaling.

Du logger på Viking.halbooking.dk

Her skal du under brugernavn skrive dit medlemsnummer. Har du glemt det, så send en mail til medlem@viking-atletik.dk

Derefter trykker du dit password. Har du glemt det, så trykker du på ”Glemt login-oplysninger? Find dem her”.

Så får du en mail med dit password. Få du ikke det, er det højst sandsynligt forkert mailadresse vi har på dig. Send så en mail til medlem@viking-atletik.dk Så får vi den rettet.

Når du er kommet på siden, så trykker du på (mit på siden) ”Registrer dit betalingskort”. Så bliver du automatisk trukket næste gang vi opkræver kontingent. Får du nyt betalingskort skal du huske at ændre oplysningerne for kortet. Ligesom du skal på din brobizz, teleselskab m.v.

GUIDE TIL TILMELDING AF BETALINGSKORT

 

 

 

Del denne side

Følg Etape Bornholm