Nyheder

Tobaksfri matrikel

Der indføres nu tobaksfri matrikel på hele Viking Atletiks område - altså Louisenhøj

Bestyrelsen har besluttet at indføre tobaksfrit område på hele vores matrikel, altså Louisenhøj, Torneværksvej 20. 

Denne beslutning ønskede vi at udfordre på Generalforsamlingen. Her var der opbakning til forslaget.

Derfor indføres der - NU - tobaksfrit område. Det gælder alle former for tobak, altså også f.eks. Snus, Snuff og skåtobak - og skulle der være andre lignende produkter, så er de også omfattet. 

Med dette forbud ønsker bestyrelsen at signalere, at tobak er skadeligt og derfor ikke hører hjemme i et idrætsmiljø, hvor man færdes sammen med andre - især børn og unge. 

Desværre er forbruget af tobaksprodukter stigende, hvor især den skadelige brug af snus m.v. helt fejlagtigt opfattes som præstationsfremmende. En trend som har bredt sig blandt unge mennesker. Bestyrelsen ønsker med indførelsen af forbuddet at minimere den påvirkning der sker af unge mennesker i idrætsmiljøer, bl.a. fra rollemodeller, så den ikke omfatter tobaksvarer.

Hvis forbuddet overtrædes vil det bliver påtalt og såfremt en påtale ikke straks imødekommes, bliver man bortvist fra grunden. I gentagelsestilfælde kan bortvisningen blive permanent - efter behandling i bestyrelsen. Men vi har en forventning om - og håber på alle forståelse for, at forbuddet respekteres. 

Del denne side

Følg Etape Bornholm