Nyheder
Regnskab 2024 og budget 2025
Det er kedeligt at snakke om, men en nødvendighed da tingene jo skal hænge sammen.
.... Det er om økonomien.
En centralt punkt på generalforsamlingen på tirsdag er godkendelse af regnskab for 2024 - og så skal vi også fremlægge bestyrelsens udkast til budget 2025.
Viking Atletik er jo en demokratisk forening, så du skal som medlem godkende de to dele. Hvis du altså møder op og gør din indflydelse gældende :-)
Viking Atletik er en meget stor forening. Vi havde over 3000 medlemmer i 2024 og vi laver nogle af øens største idrætsevents. Så der er bestemt også en stor omsætning.
Det der går igen er, at vi bestemt ligger i den billige ende, når det gælder kontingenter og startgebyrer. F.eks. et kontingent på kun 800 kr. om året - og hvis man tager vores events, så er der f.eks. et startgebyr på kun 200 kr. for Bornholm Rundt på cykel. Faktisk er det så billigt, at der meget ofte er nogen, der kommer med bemærkninger til det. Det er langt under "markedsprisen".
Men for vores forening betyder en let tilgængelighed for alle - ikke mindst økonomisk - en del. Alle skal have mulighed for at være medlem hos os. Derfor vil vi gøre hvad vi kan for, at betalingen bliver holdt i ro.
Men mængden af medlemmer og deltagere gør, at vi selvfølgelig har en stor omsætning. Og et fornuftigt overskud.
Vores regnskaber offentliggøres på tirsdag til generalforsamlingen. Det vil sige det fremlægges til godkendelse for jer. I vores "hoved regnskab" er det kun overskuddene for vores events der tæller med i tallet. Vi havde i 2024 en omsætning på ca. 4,7 mio (plus omsætningen intern i vores events). Bl.a har vi indtjening på ca. 1,9 mio. på kontingenter (det er antallet af medlemmer der trækker det op) og vores events gav et overskud på ca. 1,4 mio (dog uden at der er løn med i det beløb - så det snyder lidt). Ellers er der forskellige indtægtskilder som fonde, offentlig støtte, salg, lejeindtægter og sponsorer. I 2024 blev der også overført ca. 360.000 kr. fra de depositum, som medlemmerne havde indbetalt for chippene. En ordning der jo nu er udgået og alle depositum er "overgået" til salg (til gengæld sætter vi ikke kontingentet op i 2025 :-) ).
Af større udgifter i 2024 kan nævnes bl.a. over en halv million på materiel og vores lagerbeholdning, tæt på 700. 000 til bygninger, mens aktiviteter og kurser har kostet tæt på 400.000 kr. Vores samlede yogasatsning har kostet tæt på 200.000 kr og ligger i ovenstående beløb. Lønudgifter er selvfølgelig en meget tung post på tæt ved 1,5 mio kr. Desværre er det umuligt at drive en så stor forening udelukkende på frivillig basis. Der er også hensat et beløb til byggeriet, der gør, at vi kommer i mål med det projekt. Vores administration (uden lønudgifter) er på ca. 200.000 kr.
Vil du se, høre, tale om m.v. omkring regnskabet, så mød op til generalforsamlingen. Viking Atletik er din forening. Du er medejer af Viking Atletik.
Del denne side
Følg Etape Bornholm