Nyheder

Referat fra bestyrelsesmødet 19/1 26

Det var en lille dagsorden der havde fokus på den kommende generalforsamling samt års afslutningen.

Offentligt referat fra bestyrelsesmødet mandag den 19. januar.

Mødet er det sidste møde før generalforsamlingen den 3. februar.

Du kan se bestyrelsens sammensætning her Bestyrelsen | Viking Atletik

Der var afbud fra Karina (arbejde).

Kirsi og Henrik var inviteret med som gæster, da de begge har sagt ja til at træde ind på de ledige poster ved generalforsamlingen. Det er dog generalforsamlingen, der afgør dette 😊

Orienteringspunkter

Der er lige nu 2952 medlemmer af Viking Atletik. Det er 171 flere end på samme tidspunkt sidste år. Det er helt normalt at ca. 18 procent af klubbens medlemmer forlader klubben ifm. årsskiftet. Det er ca. 600 medlemmer. I løbet af året kommer der så ca. 600 nye medlemmer til. Mange har tidligere været medlem.

2464 har en chip til vores fitnessbygning. Et fald på 400 siden december.

Den nye måde at opkræve kontingent på (korttræk), har givet store besparelser i administrationen og den tid vi skal bruge på det. Der bruges ca. 10 arbejdsdage mindre på det i forhold til de sidste 2 år. Enkelte havde glemt bindingsperioden, men det var kun ganske få. De bliver så meldt ud med udgangen af 2026.

Der er købt nye PC,ere til O-løbernes tidtagning. Det er 8 PC,ere.

Der er bestilt en ny Crosstrainer til Fitness. Den kommer på 2025 regnskabet.

Toiletvogn er bestilt hjem. 450.000 kr. fra Bdr. Larsens Legat, Bornholms Brand og Nordeafonden. Vi hensætter de 350.000 kr.. Leveres formentlig i starten af april. Den glæder vi os meget til. Der laves en samarbejdsaftale med Fugato.

Vi har købt en container (20 fod) ekstra til opbevaring. Så nu har vi to. Det løser mange udfordringer med pladsmangel. Dr kommer tag i mellem til overdækning af bl.a. generator.

Tilmeldingerne til Etape Bornholm, Cross Island og Bornholm Rundt er i fuld gang og der er langt flere tilmeldte end på samme tidspunkt sidste år. Det tegner godt.

De sidste sponsoraftaler og ambassadøraftaler er faldet på plads, så vi nu er klar til 2026. Der er lidt færre end sidste år. Vi tænker ellers vi er meget attraktive for f.eks. overnatningssteder, da vi jo trækker over 6000 gæster til ovre fra.

Al detailplanlægning af forårets events kører på fulde omdrejninger nu. BM Cross er det næste, så kommer Cross Island og Wild Easterly.

Orientering om Vikings Samarbejdsforum. Vi lægger op til ændrede og løsere vedtægter uden økonomi indblandet. Møde holdes i foråret.

Afventer stadigvæk med hjemmesiden, hvor vi skal modtage skabelonen fra JF Data.  Håber jeg snart får den. Det vil nok tage 2 måneder at gøre den endelig klar. Det er 4 hjemmesider med ufatteligt mange undersider (især Viking-atletk.dk). Håber jeg kan genbruge alle annoncer og logoer. Ellers bliver det lidt uoverskueligt.

Er ved at sparke gang i begyndertræningen i løb. Skal den gennemføres i år, kræver det der kommer hjælpere. Afgørelse træffes ca. 1. marts.

Triatlon ligger meget underdrejet i klubben. Vi kommer til at tage en snak i den nye samling om hvad der skal ske. Der skal være nogen der vil tage sig af det, hvis vi skal have et tilbud. Tages op.

Indmeldte punkter.

Drøftelse og godkendelse af oplæg til Generalforsamlingen. Beretning og Aktivitets og målsætning. Der er ikke kommet nogle forslag. Pokaler m.v. drøftet og det samme for valg. Esther og John afgår. Vi har forslag til afløsere klar.

Økonomi

Årsregnskab gennemgået og godkendt. Skal godkendes af generalforsamlingen. Det ser fornuftigt ud. Vi har overskud og det er det vigtigste. Overskud er lige med fremtidige muligheder for idræt.

Budget 2026 godkendt. Skal dog også godkendes af generalforsamlingen.

Revisormøde tirsdag mhp gennemgang af regnskabet.

Drøftelse om kontingent opkrævninger m.v. ud fra erfaringerne med nyt system. Der er fortsat ca. 470 der får sendt et brev med opkrævning. 21 procent hører vi aldrig fra…. Nye medlemmer kan kun komme ind, hvis de lægger korttræk ind. Det letter det hele. Dog var der i år 77 korttræk der blev afvist i første omgang. Det kostede en del ekstra arbejde, da der sagtens kan ligge 15-20 minutters arbejde i en betalingspåmindelse, opfølgning m.v. Vi tænker over hvad vi kan justere. Vi undrer os over, hvordan i alt 81 medlemmer end ikke gider svare, at de ikke vil være med mere. Trods flere påmindelser m.v. er der helt radiotavshed. De er nu alle slettede som medlem og chippen spærret. Medlemskab kan ikke opnås igen.

Udvalgene orienterer

Udvalgene orienterer inden for egne områder.

Al idræt i Viking Atletik udgår fra klubbens syv udvalg. Det er Atletikudvalget, Motionsudvalget (løb og walk), Tri- og cykeludvalg, orienteringsløbsudvalg, etapeudvalg, festudvalg, fitnessudvalg. Udvalgene holder jævnligt møder, hvor træningen m.v. drøftes og vedtages.

 

 

 

 

Del denne side

Følg Etape Bornholm