Nyheder

Referat fra bestyrelsesmøde 9/12

Offentligt referat.

Forkortet offentligt referat fra bestyrelsesmødet mandag den 9.
Der var afbud fra Flemming Munch Hansen.

Bestyrelsen kan ses her - Bestyrelsen | Viking Atletik

 

Der var mange emner der blev behandlet. Her er et lille offentlig udpluk af drøftelserne af udvalgte punkter.-.

 

Orienteringspunkter (udvalgte punkter)

Vi er lige nu 3057 medlemmer. Der er medlemmer der er meldt ud og deaktiveret, men vi har hidtil i 2024 været 3213 medlemmer

Der er p.t. rigtigt mange ind- og udmeldelser. Vi forventer at ca. 500 vil melde sig ud pr. 31/12 (de 350 er allerede modtaget). Det er som det ”plejer” at være.

Sidste mulighed for udmeldelse og ændring er den 10. december. Der plejer at komme ca. 150 udmeldelser og ændringer, når først vi har sendt opkrævning ud. Ærgerligt og tidsspille og kedeligt for dem der kommer for sent, da de mister deres depositum og hænger på opkrævningen. Men det er jo betingelsen de er meldt ind under.

Ferie m.v. Vi lukker ned den 20. december og holder lukket frem til den 6. januar. Dog vil vi være der i nødvendigt omfang for at holde det hele i gang. Der kan trænes i hele perioden.

Vi henstiller til at ingen parkerer på Bowlingcentrets grund (langs vores opkørsel til Louisenhøj). Parker i stedet for langs Torneværksvej. Det giver blot 8 – 10 meters ekstra gåtur/opvarmning. Vi har dog en tinglyst ret til at holde der, men det bør undgås, når vi nu holder til gene for dem (selvom grunden ikke bruges). .

Projekt ”Faste poster i Almindingen er afsluttet”. Alle udgifter betalt af fonde/BRK.

Al forberedelse til næste års events er i fuld gang. Ansøgninger, sponsoraftaler, kalendre, m.v. Jo mere vi kan lave i den ”mørke tid”, des bedre tid er der til sommer, når det hele skal rulles ud.

Vi fortsætter tilpasningen af de ting klubben er involveret i. Vi har meldt fra til Sankt Hans arrangementet grundet for stort samlet tidsforbrug. Nytårstræningen lægger vi sammen med appelsinløbet i januar. Claus ser på øvrige måder at spare tid på. Alderen er begyndt at trykke og vi skal ned i forbrug af tid – især når der er mange frivillige involveret.

Punkter til behandling:

Status byggeprojekt: Byggeansøgning er godkendt af BRK. Det gik meget hurtigt. Der er modtaget tilsagn fra 3 fonde. Bdr. Larsens Legat, Sparekassen Bornholms Fond og Foreningspuljen (DGI og DIF). Vi afventer og ser hvad der sker. Vi skal meget gerne i mål, da de 54 m2 er meget efterspurgt. Hvis det lykkedes at finde pengene, kan vi påbegynde byggeriet ca. 1. marts. Men desværre mangler økonomien det sidste lille nyk.

Status Yoga projekt og ombygning af mødelokale. Er afsluttet og godkendt af bestyrelsen. Den fysiske ombygning og indkøb af udstyr beløb sig til ca. 94.000 kr. Men nu har vi et ekstra træningslokale, der kan bruges til yoga og andre stille idrætter. Det kan også bruges til selvtræning, når der ikke er holdtræning. Der er taget godt i mod det.

Status generalforsamling. Følgende er på valg: Claus Clausen, Peter Hauge Madsen, Michael Ovesen, Annika Espersen, Karina Juul Jensen og Kenn Pedersen. Vi håber på alle genopstiller, så vi kan fortsætte den stabile fremgang. Indkaldelse er lagt på hjemmesiden og sendes snart ud som nyhedsmail. Afholdes tirsdag den 4. februar kl. 19:00.

Drøftelse af toiletvogn. Vores toiletvogn er nedslidt og utidssvarende. Men en ny er meget, meget omkostningsfuld. Det virker meget uoverskueligt, men det er også et spørgsmål om en ordentlig service til vores deltagere ved vores events. Men det er også dyrt at leje – især fordi der ikke er nogen vogn på Bornholm. Vi må se på det og herunder om vi evt. kan få fondsmidler til hjælp. Desværre er der ikke nogen vogn (på tank) med kapacitet til 10 siddende ”gæster” på øen og ingen private firmaer ønsker at købe en hjem. Så vi går i tænkeboks.

Økonomi

Budgetopfølgning. Det ser rigtigt godt ud med økonomien i år. Vi havner med et godt overskud, der giver os gode muligheder for en fortsat udvikling af klubben. Der ligger jo nogle store udgifter lige foran os. Overskuddet er større end forventet, hvilket skyldes en god udvikling i medlemsskaren og antal deltagere i vores events. Samtidig har vi på en række områder kunne holde udgiften lavere end budgetteret.

Budget 2025 gennemgået. Det er anden behandlingen. Det er op til Generalforsamlingen i sidste ende, om budgettet skal godkendes. Der budgetteres med et fornuftigt overskud. Men meget kommer til at afhænge af hvad der sker i løbet af året og om vi kan fastholde et højt medlems- og deltagertal. Lige nu ser det lovende ud.

Godkendelse af regnskaber. Årets sidste regnskaber blev gennemgået. Det var fra Halloweenløbet og Höst Open, der begge lå over budget.

Udvalgene orienterer
Her orienterer vores 7 udvalg om aktuel status i udvalgene. Al træning og idræt m.v. er udlagt til udvalgene, der består af en række udvalgsmedlemmer.
Vi har Atletikudvalget, O-udvalget, Fitnessudvalget, Etapeudvalget, Motionsudvalget, Festudvalget, Cykel og Triudvalget.

 

 

Del denne side

Følg Etape Bornholm