Forkortet referat fra vores bestyrelsesmøde
Referat fra bestyrelsesmøde mandag den 9. marts.
Afbud Michael Ovesen og Karina Juul Jensen.
Dette er et offentligt referat. Der kan være punkter der ikke fremgår af dette referat.
Forretningsudvalget orienterer
Vi er i lige nu 3110 medlemmer.
2634 har en chip til fitness.
Der kommer løbende indmeldelser – mellem 10 og 20 pr. uge.
Claus rejser på ferie fra 15.-23. marts.
Vi er i gang med at undersøge køb af flere bord og bænkesæt.
Det gamle målur virker ikke mere. Nyt på vej hjem. Det er en meget bekostelig ting. Men at vores materiel bliver slidt og skal udskiftes, sker jo.
Vi fik i sidste uge en meget ildevarslende mail fra Naturstyrelsen. Nationalt er det blevet besluttet, at fremover skal idrætsforeninger betale mindst 25 kr. pr deltager for at lave event i Naturstyrelsens områder. Dette pr. dag efter deres takstblad. Er ansøgninger for 2026 godkendt slipper man. Men fra 2027 er det gældende. Det vil for vores vedkommende i værste fald betyde en udgift på tæt på 250.000 kr. hvis vi skal lave de events på statens områder, som vi gør i dag. Dette er selvfølgelig helt uacceptabelt og alle vores hovedorganisationer ”er nu på sagen”. Der er også kontakter til det politiske niveau, hvor overraskelsen også er stor. Reelt vil det betyde, at vores events vil gå i minus rent økonomisk. Da vi ligestilles med private virksomheder, så hopper kæden helt af, da vores indtjening jo kommer som følge af mange tusinde timers frivillig arbejdsindsats. Pengene bliver i foreningen til fælles bedste. Vi er folkeoplysende foreninger, der er både moms og skattefritaget. Det er også ”provinsens” foreninger der bliver ramt, da det jo er der, at Naturstyrelsen har deres besiddelser. Så udkantsdanmark må igen holde for. Vi kommer ikke til at bede vores frivillige om at tjene penge til staten via vores events og deres frivillige arbejdsindsats. Derfor må vi nu tænke andre veje. Etapens ruter må genovervejes og evt. flyttes og Almindingsløbet bliver indstillet efter 2026. Udfordringen med flytninger af ruter og startområder er, at vi så vil få store problemer med parkering og vi mister måske herlighedsværdien. Det vil give et ringere produkt. Og samle mange flere events på få områder. Især O-sporten bliver hårdt ramt, da der så ikke vil blive produceret nye kort. I forvejen var vi reelt (ikke formelt) smidt ud af den nye Nationalpark. Vi er, sammen det det samlede idrætsdanmark, rystet over den nye regel. Reelt er der jo ingen slitage på de asfaltveje og kørefaste skovveje, som vi løber på til f.eks. Etape Bornholm. Men skovene er jo fælleseje (statens ejendom). Vi håber på en omstødelse af reglerne. Kontakterne er allerede i fuld gang fra hovedorganisationerne. Så må vi se - eller indstille.
Vi er især overrasket over, at reglerne og takster bare meldes ud - at der hverken har været hørringer eller inddragelse af nogen art.
Hjemmesiderne er færdige. Vi har sendt nogle sidste rettelser til JF, men der er ikke sket noget. Ellers er der kun små rettelser tilbage. OK resultat. Der er brugt ca. 100 ”egne” timer på det.
E-economics er taget i anvendelse. Der kom 1. januar krav om ny bogføringsmåde. Desværre koster det os op i mod 20.000 kr. om året at opfylde kravet. Staten er dyr for os p.t. ☹.
Der er Årsmøde i DGI den 22. april. Husk tilmelding.
Planlægning af Begyndertræningen er i gang. Det har knebet med at finde trænere, men vi kører med de 3 vi har. Fuld besætning på Snegleholdet. Der kommer en del reklame om det i den kommende tid.
Trænertøj. Årets træner og ledertøj er afprøvet og der er bestilt. Har man ikke svaret er der ikke bestilt noget.
Vores nye toiletvogn kommer i maj – ca. 4 ugers forsinkelse.
Bornholm Rundt meget tæt på udsolgt.
Der er mange tilmeldt til Cross Island. Så det lover godt. Der løber vi kun på kommunale veje og områder.
Etapen ligger fortsat 50 procent foran sammenlignet med sidste år. Der bliver formentlig udsolgt inden sommer. Reelt er der nu kun ca. 120 5-dages etape pladser tilbage, da vi bliver nødt til at fastholde mindst 300 pladser til børn (ud af de 2350 i alt).
Vi har været på cykelmesse i weekenden. Over 35.000 besøgende – og mange vil godt Bornholm (også vores events). Pris for messen blev ca. 9000 kr., men det er godt givet ud.
INDMELDTE PUNKTER
Indmeldte punkter
Pkt. A. Gennemgang og godkendelse af forretningsorden. - find den her - Bestyrelse/udvalg/regler | Viking Atletik – Godkendt.
Pkt. B. Forslag til konstituering.
Fitnessudvalget består jf. Vedtægteren af forperson, næstforperson, kasserer, sekretær og et bestyrelsesmedlem.
Forslag: Næstforperson: Stephanie Norlin
FU medlem og Fitnessudvalg - Annika Espersen
O-udvalg - Flemming Munch Hansen
Cykel og triudvalg - Michael Ovesen og Henrik Havn
Motionsudvalg - Kirsi Ipsen
Atletikudvalget - Karina Juul Jensen
Festudvalget - Kenn Pedersen
Etapeudvalget - Claus Clausen
Pkt. C. Forslag til kommende møder
9. Marts (i dag)
15. Juni
17. August
5. Oktober
7. December (med spisning)
25. Januar 2027.
PKT D.
Vi udskiller Triatlon fra Cykeludvalget og går tilbage til hvert sit udvalg. Der er ingen ledere i udvalget der varetager triatlonsporten. Derfor lægges udvalget i ”mølposen” eller et ”hvilende udvalg” og aktiviteterne stoppes indtil videre. Det vil fortsat være muligt at løse licens for klubben og vi forbliver i Dansk Tri forbud. Men skal der være aktiviteter, skal der også være nogen, der tager sig af det. Området lægges administrativt ind under forretningsudvalget. Vi evaluerer om nogle år – og så må vi se om vi helt skal nedlægge tilbuddet. Svømmetilbuddet forbliver i foreningen og administreres af forretningsudvalget. Vedtaget.
ØKONOMI
Pkt. A – restancelisten gennemgået
Pkt. B – budgetopfølgning – det ser fornuftigt ud og budgetterne følges. Vi har allerede nu overgået årets budgettal for kontingenter .
Udvalgene orienterer – udvalgene orienterer om deres aktiviteter.
-Atletikudvalget
-Etapeudvalget
-Fitnessudvalget
-Motionsudvalget
-Festudvalget
- Cykel og triudvalget
-Orienteringsløbsudvalget.