Referatet (forkortet)
Offentligt og forkortet referat fra bestyrelsesmødet mandag den17. august.
Bestyrelsen kan du se her - Bestyrelse/udvalg/regler | Viking Atletik
Denne gang var der afbud fra Karina, Stephanie og Michael
Der afholdes ordinære bestyrelsesmøder 6 gange om året – ekstra møder om nødvendigt.
Der er en standard dagsorden:
• Forretningsudvalget orienter
• Indmeldte punkter (beslutninger/status punkter for igangsatte projekter)
• Økonomi
• Udvalgene orienterer
• Eventuelt
Orienteringspunkter
Der er lige nu 3334 medlemmer
121 har foreløbig tilkendegivet udmeldelse fra nytår. Vi forventer at de ”sædvanlige” ca. 600 personer vil melde sig ud inden nytår. Husk det skal ske senest den 10. december.
Blandt de 121 foreløbige udmeldelser, er der 25 fritidspas, der stoppes automatisk når året er gået. Eller fornyes efter aftale med BRK.
Der er 2852 aktive chip i brug. Kun medlemmer der er fyldt 15 år, kan have en chip. Så procentsatsen er meget høj.
Der er sat 2 udendørskameraer op på Fitnessbygningen. Der var nogle tyverier sidste år, som vi så håber kan undgås.
Vores nye mål ur er kommet hjem. Det var en bekostelig affære. Pris ca. 33.000 kr. Rigtigt ærgerligt når materiel går i stykker. Men det er nødvendigt at have.
Vi er kommet gennem sommeren uden store ødelæggelser materiel (ud over uret). Heldigvis.
Toiletvognen skulle komme i uge 36. Det er starten af september. Det bliver dejligt at få afsluttet den sag. Prisen på vognen er ca. 800.000 kr. hvoraf 475.000 kr. kommer fra fonde. Ville også være rart med en mindre 2 personers vogn til små events eller som særlig hjælper toilet til de store events. Det må vi se på senere.
Er begyndt at se ind i 2027 med kalendere. I gang med at for nye alle aftaler for 2027. Håber alle vi være med igen.
Ikke nogen endelig afklaring med naturstyrelsen og deres nye skat på motion. Hellere ikke om det møde der skulle være med ministeren, da sagen er taget op politisk. Men vi er i dialog lokalt – der skal jo findes en løsning, hvis vi fremtidigt skal kunne løbe på statens områder. Ellers må vi rykke til kommunens områder, som jo bestemt er en mulighed. Vi undrer os dog fortsat over hvorfor der lægges skat på frivillig motions aktivitet.
Vi ser på ny rute som erstatning for Hammeren til etapen. Der er mange ulemper ved ruten og ikke mindst ny begrænset parkeringsplads – og flere dyr og færiste. Samtidig er der langt mellem start og mål. Ringebakkerne er et godt alternativ. Dette undersøges dog uden der ligger noget fast.
Alt er på plads til Bornholm Rundt på Cykel. Rekord mange deltagere.
Chokoladeløbet er der mange tilmeldinger til. Flere end der plejer på dette tidspunkt. Det er den 5. september. Det er et ”gratis løb”.
Almindingsløbet begynder at røre på sig deltagermæssigt. Hvis der skal betales til NST næste år, bliver det sidste gang i nuværende form. Enten flyttes løbet til anden skov eller det gøres gratis – og så uden frivillige og materiel. En form for social run. Vi afventer afgørelse.
Det går forrygende med tilmeldingen til Etape Bornholm 2027. Dueodderuten justeres lidt – og vi besøger Ringebakkerne den kommende uge og ser på forholdene der. Der afsøges for små justeringer i Rønne, men det må ikke gå ud over trafiksikkerheden.
Vi starter jo svømning op i oktober. Der skal laves booking klar, da det fremover kræver booking af hver træning. Derefter skriver vi ud, at det er måden, det foregår på fremover efter krav fra BRK. Annika og Claus koordinerer.
Søndermarksskolen mandag - ok til børneatletik. Mangler svar om søndermarkshallen. Lige nu står vi desværre helt uden børnetræner. Håber på en løsning.
De manglende svar gør også, at jeg ikke kan komme videre med rulleskøjte træning indendørs. Men håber der snart er klarhed.
Indmeldte punkter
Der var kun et indmeldt punkt. Status byggeri. Vi får i slutningen af august tegninger over en tilbygning til fitnessbygningen. Når de er landet, så går vi videre med at finde en pris og søge tilladelse m.v. Alt holder sig inden for byggelinjer og lokalplaner, så det skulle ikke være noget problem. Vi arbejder ud for ca. 200 m2 ny træningssal, der også skal bruges til events. Desuden 2 nye omklædningsrum. Finansieringen skal være egen opsparing, lån i Nordea og fondsmidler. Spændende bliver det om det kan falde på plads. Vi håber på første spadestik i september 2027, hvis det er realistisk i det hele taget at gå i gang. Drøftes på kommende generalforsamling, så medlemmerne høres inden endelig beslutning.
Økonomi
Budgetopfølgning. Det ser rigtigt godt ud. De er flere indtægter end budgetteret. Kontingent i år har indtil videre givet 2.323.122 kr. Det udgør nu over 50 procent af vores samlede indtægter.
Løb giver som budgetteret. Det svinger meget deltagermæssigt, men de store events har fremgang og det trækker det op.
Øvrige indtægter som kommunale tilskud og sponsorer, salg og udlejning, renteindtægter ligger lidt over budget. Vi er jo en medlemsforening og alle vores indtægter bruges til idrætsaktivitet og nødvendigt udstyr hertil.
Godkendelse af løbsregnskaber. Softiceløbet, Bisselineløbet og Etape Bornholm gennemgået og regnskaberne godkendt. Vi bruger nu ca. 92.000 kr. på at købe arbejdskraft i andre foreninger til Etape Bornholm – godt at vi får hjælp og pengene gør helt sikkert god gavn i foreningerne, hvor det kan omsættes til øget idrætslig aktivitet. Især etapen giver godt, men her skal man huske på, at hverken markedsføringsudgifter, lønudgifter eller materielinvesteringer/vedligeholdelse fremgår af etaperegnskabet. Det konteres i hoved regnskabet.
Der var kun ganske få på restancelisten.
Udvalgene orienterer
Her fortæller udvalgene om aktiviteterne i udvalgene.
Vi har følgende udvalg:
Atletikudvalget
Motionsudvalget
Festudvalget
Orienteringsløbsudvalget
Fitnessudvalget
Etapeudvalget
Cykeludvalget
Tri er p.t. lagt i mølposen (ingen ledere) og ligger derfor direkte under Forretningsudvalget, som vores løbeevents også gør det.