PM: Over 1000 rejsende besøger Bornholm

Der løbes over 3 dage fra 23. - 25. oktober

1.000 deltagere til orienteringsløbet Bornholm Höst-Open.

PM:

Der løbes over 3 dage i Åkirkeby, Vestermarie Plantage/Almindingen og på Hammeren

Når startskuddet lyder til den 36. udgave af orienteringsløbet Bornholm Höst-Open i weekenden den 23.-25. oktober, bliver det med et imponerende og mangfoldigt felt.

Knapt tusind deltagere fra seks nationer vil skabe masser af liv på øen, og spændvidden er enorm: Her dyster de yngste deltagere i børneklasserne side om side med flere løbere fra den nordiske elite – og stævnets ældste deltager, som har rundet de 90 år.

Årets arrangement strækker sig over tre dage og afvikles i nogle af øens mest varierede terræner:

• Fredag den 23. oktober - 13.30 - 16.30: Løbet skydes i gang med en indledende sprint i Åkirkeby. Stævneplads ved de grønne områder syd for Åkirkebyhallerne.

• Lørdag den 24. oktober - 11.30 - 16.00: Deltagerne rykker ud i naturen, hvor løberne skal prøve kræfter med den vestlige del af Almindingen og Vestermarie Plantage. Stævneplads og opløb ved Nyvest skydebane på Ørningevej 4.

• Søndag den 25. oktober - 09.00 - 13.00: Løbets sidste etape foregår i de spektakulære og kuperede omgivelser på Hammeren. Stævneplads og opløb på pladsen ved Opalsøen.

Trafikale ændringer i weekenden For at sikre en sikker og glidende afvikling af arrangementet for både løbere og lokale beboere, er det nødvendigt at foretage reguleringer af trafikken. Der må forventes generel langsom trafik omkring stævnepladserne, og bilister opfordres til at køre hjemmefra i god tid samt vise hensyn til de mange bløde trafikanter.

Følgende specifikke ændringer vil gøre sig gældende:

· Fredag: Løbet er et byløb (sprint) i selve Åkirkeby. Så der vil være løbere på vejene. Kør med forsigtighed.

• Lørdag: Glasvejen og Ørningevej vil være ensrettet fra syd mod nord for at lette trafik til og fra stævnepladsen.

• Søndag: Al parkering i forbindelse med løbet på Hammeren vil blive henvist til Hammer Havn og Sænevej.

For yderligere information, kontakt: Lars Wichmann, Stensebyvejen 28, 3730 Nexø, Mobil 6140 4160, hostopen2021@gmail.com

Höst Open afslutter dermed Viking Atletiks eventsæson, hvor der samlet set har været tæt på 10.000 deltagere – med samlet over 20.000 startende da events som Etape Bornholm og Höst Open afvikles over flere dage.