Langfredag løbes det traditionelle ½ maratonløb fra Kunstmuseet
Påskeløb på Bornholm
Traditionen tro afvikler Viking Atletik i påsken "Cross Island halvmaraton". Et løb på tværs af Bornholm fra Kunstmuseet til Rønne Stadion. Samtidig er der en lyn hurtig 10 km rute fra Klemensker til Rønne.
.
.
Der er allerede rekord mange tilmeldinger. Vi er nået til 360 løbere - og det skal se i det perspektiv, at deltagerrekorden sidste blev øget med tæt på 40 procent til 336 løbere. Alt tyder på at tilmeldingen i år vil runde 400 løbere. I hvert fald hvis man følger det mønster, der plejer at være for tilmeldingen. Mange tilmelder sig nemlig først i sidste øjeblik.
.
Faktisk er det mange deltagere, der er allerede nu, da en tommelfingerregel er, at jo tidligere påsken ligger, des svære er det, at få mange deltagere. Og påsken falder ca. 3 uger tidligere i år end sidste år. Men lidt ekstra markedsføring på Sjælland, målrettet løbere, har heldigvis givet lidt ekstra deltagere. De fleste løbere er tilrejsende - nok også en del, der i forvejen havde valgt Bornholm som påske mål. Måske man skal hjem og besøge mor og far i påsken 🙂.
.
Start kl. 10:00 på halv maraton. Ruten er en spændende rute, der primært går på cykelstier og veje. Men med fast grund under fødderne, altså asfalt eller cykelstier. Først en tur ned ad cykelstien til Døndalen, så op til Rø og ad Cykelvejen til Klemensker gennem smukke Kleven. Fra Klemensker går det på cykelveje til Nyker og videre ad cykelstien ind til Rønne med opløb på Rønne Stadion.
.
10 km løberne og walkerne starter ved Klemensker Fitness kl. 11. Alle kan tilmelde sig og er halv maraton for langt, så kan man jo altid løbe/gå de 10 km fra Klemensker, der er særlig ved, at den falder tæt på 80 meter fra start til mål.
.
Deltagere siden 2012.
.
2012 | 220 | |
2013 | 163 | |
2014 | 127 | |
2015 | 187 | |
2016 | 185 | |
2017 | 140 | |
2018 | aflyst pga sne | |
2019 | 167 | |
2020 | 113 | |
2021 | 215 | |
2022 | 175 | |
2023 | 190 | |
2024 | 237 | |
2025 | 336 |