PM Almindingsløbet

Pressemeddelelse Almindingsløebet

Vi løber den 19. september

Lørdag den 19. september afvikles årets Almindingsløb og -Walk.

| Viking Atletik

Løbet gennemføres for 56. gang - så det er det løb, der har været løbet længst tid på Bornholm uden pauser. Forbilledet var i sin tid Eremitageløbet der startede nogle år før - dengang hvor joggingbølgen begyndte i starten af 70,erne. Siden er der jo sket meget på løbeområdet 🙂

Almindingsløbet var haft en meget omskiftelig tilværelse. Det var Bornholms Tidende der i sin tid startede løbet i samarbejde med de store idrætsorganisationer på Øen. Deltagertallet var fra starten meget højt, da al anden idrætsaktivitet lå stille den lørdag, hvor der blev løbet. Det trak mange til - godt bakket op af omtale i avisen.

Almindingsløbet har oplevet 3 perioder (toppe) med rigtigt mange deltagere - det vil sige over 1000 deltagere. Sidst i 2012 hvor der var 1080 der løb med. Men de senere år har løbets tilslutning faldet i takt med befolkningsnedgangen på Bornholm. Måske en helt naturlig udvikling når vi bliver færre (især unge). Men også fordi der jo til forskel fra 1971 nu er mange andre løbeevents at vælge mellem.

I dag er det alene Viking Atletik der står for videreførelsen af Almindingsløbet. Men vi holder traditionen i hævd og giver alle Bornholmere og turister mulighed for at løbe eller gå med. I det oprindelige Almindingsløbet var der kun en 8 km distance at løbe på. I dag er der 3 distancer på 2,6 km., 6 km. Eller 8 km. Der alle kan løbes eller walkes igennem.

De sidste 3 år har ca. 400 hvert år været med.

Vi løber i år - og også de kommende mange år og takker Naturstyrelsen for lån af skoven.

Vi ses i skoven.

Med venlig hilsen

Claus Clausen

Viking Atletik

cc@viking-atletik.dk

Telefon 23 71 35 35