Nyheder

PM - Almindingsløbet

Bornholms mest traditionsbundne bredde motionsløb

Pressemeddelelse

 

På lørdag løbes det 55. Almindingsløb.

 

Det er således det løb på Bornholm, der uafbrudt, har været udbudt længst tid – og dermed det mest traditionelle løb på Øen. Faktisk var det i 1971 det eneste motionsløb på Bornholm, men siden er rigtigt mange andre løb jo kommet til. Løbet blev skabt af Bornholm Tidende efter inspiration af Eremitageløbet i Dyrehaven. I dag er det dog alene Viking Atletik, der står for Almindingsløbet.

 

Vi indbyder alle til at løbe – eller gå  - distancerne 2,6 km, 6 km. eller 8 km.

 

Tilmeldingen er i fuld gang og der kan læses om eventet her - Almindingsløbet

 

Tidligere tiders deltagerrekorder bliver bestemt ikke slået. Der har i de 55 år løbet har fundet sted, flere gange været ”toppe” med over 1000 deltagere. Men denne form for traditionelle bredde motionsløb appellerer ikke i samme omfang som det tidligere har gjort (og vi er også ca. 10.000 færre Bornholmere end da løbet blev afviklet første gang) og vi i Viking Atletik, vil være glade, hvis vi kunne komme op på 350 løbere og walkere i år. I skrivende stund er der tilmeldt ca. 175 detagere.

 

Alle kan deltage – men det kræver tilmelding.

 

Det vigtigste for os er at løbet bliver holdt i gang, er tilgængeligt for alle med en lav deltagerpris - og det giver motionsglade bornholmere mulighed for en skøn dag i skoven i selskab med andre motionister. Og skoven er jo så skøn på denne årstid.

 

 

Med venlig hilsen

 

Claus Clausen

Viking Atletik

cc@viking-atletik.dk

 

Telefon 23 71 35 35

Del denne side

Følg Etape Bornholm