Nyheder
Opkrævninger er udsendt
Det er vigtigt du betaler dit kontingent til tiden (2. januar).
Vi har nu rundet den 10. december. Sidste frist for udmeldelse er dermed overskredet.
.
Inden for de kommende dage sender vi dig en opkrævning for 2025. Kontingentet er uændret. Det koster 800 kr. for et hele 2025. 1750 kr. hvis det er hele husstanden.
.
Din opkrævning kan komme på forskellig vis. Er du tilmeldt PBS eller korttræk vil du få en advisering i din netbank el. lign. Det sker typisk nogle få bankdage før den første...
.
Er du ikke tilmeldt dette, vil du få tilsendt et brev med et indbetalingskort. Så tjek din postkasse. Dette kort skal betales i din netbank. Bemærk at du IKKE kan overføre beløbet til os på mobilpay. Gør du det vil det dels betyde en ekstra manuel bogføring og dels et ekstra gebyr til mobilpay (1 procent). De er jo smarte dem der har lavet disse ordninger.
.
Får du et brev tilsendt vil der være et gebyr på 15 kr. tillagt, som dækker udgiften til udsendelsen. Du kan jo så vælge at tilmelde det PBS eller korttræk, så du slipper for det til 2026.
.
Undgå for alt i verden at komme i restance. Når vi får gjort regnebrættet op, så rykker vi dem, der ikke har betalt. Det er med en frist på 2 dage. Derefter sletter vi din chip - og senere dit medlemskab. Når vi sletter din chip, så koster det 150 kr. til en ny chip. Du får også kun en ny chip, når du har tilmeldt dig korttræk. Så der kan gå nogle dage.
.
Vi bruger flere hundrede tusinde kroner på administration hvert år. Ofte fordi "nogen glemmer noget". Disse omkostninger lægger vi nu over på dig, der er skyld i dem. Til gengæld kan vi holde kontingentet i ro.
.
Der vil formentlig være betalingsfrist den 2. januar.
.
Er du kommet for sent med din udmeldelse? Løbet er kørt. Vi har afholdt en række udgifter til din opkrævning. Men vil du ikke være medlem, skal du naturligvis ikke være det. Men du mister et evt. depositum på din chip, ligesom vi konverterer dit årskontingent til et kvartal (uden fitness), så du opkræves 150 kr. Giv besked selvom du er for sent ude, da det vil spare os tid til rykkere. Desværre er tid, rykkere m.v. ens med en masse ekstra arbejde og yderligere gebyrer til dem, der nu af det...
.
Her er reglerne og udmeldelsesbetingelser beskrevet og fortalt: Det står på hjemmesiden (der hvor du melder dig ind), det står i vores regelsæt (som udleveres sammen med chippen), det italesættes når du henter din chip - og som du oven i købet skriver under på. Så reglerne er accepteret ved indmeldelsen og udlevering af chippen. Også selvom du har glemt det :-(.
Del denne side
Følg Etape Bornholm