Nyheder

Ole Dreyer er død

En fantastisk idrætspolitiker der gjorde en forskel.

Ole Dreyer er død, kun 58 år gammel. En rigtig trist nyhed, selvom den desværre var ventet.

Ole var en af vores mange kammerater i Viking Atletik. Han var ikke selv så idrætsaktiv, men var en meget travl og engageret idrætspolitiker. Et kæmpe gode for alle Bornholms idræts foreninger.

Han var først og fremmest formand for DGI Bornholm. Han sad i hovedbestyrelsen for DGI i Danmark. Han var formand for Idrættens videns og kompetence center og han var formand for Folkeoplysningsudvalget - sidstnævnte sad han direkte valgt fra vores forening.

Læs mere på Bornholm.nu her 

Ole var en yderst sympatisk og altid klar til en god snak. Han var meget opsøgende og resultatorienteret i idræts spørgsmål. En god kammerat som vi er mange der vil komme til at savne. 

Æret være dit minde, Ole. Vi ses på den anden side.

 

Claus Clausen

Del denne side

Følg Etape Bornholm