Nyheder

Kursus i Elastisk Sportstape

Lukket kursus for klubbens trænere og instruktører

Er du instruktør eller træner i Viking Atletik, så tilbyder vi dig dette kursus - ganske gratis. Du kan så evt. vejlede, henvise, hjælpe m.v. dem du træner. Det er gratis for dig, at tage kurset. 

Kurset er et lukket tilbud til vores instruktører (på tværs af alle tilbud). 

Foregår Tirsdag den 20. februar kl. 18:00 i klubbens mødelokale. 

Kursus i Elastisk Sportstape (Kinesiotape) ved Henrik Svendsen, Klinik Velværet.

Med dette kursus i Elastisk Sportstape (ofte kaldet Kinesiotape) får du her mulighed for at blive introduceret til brugen af denne effektive populære tape, der blandt andet anvendes af rigtig mange sportsfolk. På dette kursus er der fokus på løberelaterede udfordringer/skader. Kurset har hovedvægt på den praktiske brug af tapen.

Lær at lægge tapen korrekt, info om valg af tape, kan tapen gøre skade, har farven en betydning samt en masse praktiske øvelser er temaet på dette kursus.

Kom i lette bukser og let fodbeklædning, da der vil være en del ”omklædning” undervejs.

Vi kommer omkring typiske skader fx fiberspræninger, hælspore, skinnebensbetændelse/-inflammation, løberknæ, lyske-/hoftebøjerproblemer, iskiasproblemer og gerne flere problematikker, hvis tiden er til det.

Kurset varer 2,5-3 timer.

Det er motionsudvalget, der er tovholder på dette event. 

Tilmelding skal ske senest den 10. februar til motionsudvalg@viking-atletik.dk 

Del denne side

Følg Etape Bornholm