Nyheder

Kastebur klar til brug

Vi har ventet siden 2016 på at kunne kaste diskoskast uden sikkerhedsrisiko

Så er sikkerheden også i orden. Der er en kastering på Rønne Atletik Stadion til bl.a. diskoskast. Den har været flittigt brugt, men det har ikke været uden risiko, da der ikke har været et sikkerhedsbur rundt om ringen. Når der blev kastet kunne man ramme andre - f.eks. besøgende på stadion, løbere eller dem man trænede med.
Nu har Viking Atletik for egne midler fået lavet et "kastebur", der giver langt bedre sikkerhed. BRK kunne ikke finde pengene, selvom vi for mange år siden var blevet lovet det. Ærgerligt - men forståligt som situationen er. Nu er det endeligt klar. Vi bestilte det tilbage i marts med lovning om, at det skulle være oppe i starten af juni.
Men nu er det på plads. Skønt. Vi glæder os over, at der igen er sikkert at kaste på Rønne Atletik Stadion.
Kasteburet erstatter således det bur der stod (står der fortsat) på "kaste trekanten", der ligger lige uden for selve Atletik stadion. I 2015 blev det besluttet af den derværende stadion- og kommunale ledelse, at fodbolden skulle tilgodeses.  RIK manglede plads til fodbold (!), så derfor tillod man at flytte en række minifodboldbaner ind på det areal, der tidligere var brugt til Atletik. Dette gjorde at det så ikke længere var muligt at kaste derinde. Der var legende børn og kastede man længere end 40 meter, ramte man fodboldbanerne. Samtidig blev der indgået en aftale om, at kasteburet skulle rykkes ind på Atletik stadion, så vi kunne fortsætte med vores idræt. Vi har rykket mange gange for at denne beslutning også blev ført ud i livet. Det hele endte så med, at vi selv har måttet bruge 205.000 kr. på det. Det er ganske enkelt et spørgsmål om atletikkens overlevelse som idræt på Bornholm. Derfor har det været hjerteblod for Viking Atletik.
Projektet er støttet af DGI og DIF,s foreningspulje med 60.000 kr. Resten har Viking Atletik betalt. 
Viking Atletik vil naturligvis bruge omtanke og undgå at bruge kasteringen, når græsset ikke tillader det (meget vådt). Ligesom personalet på Stadion vil hjælpe med vedligeholdelsen af græsset. Dejligt at der nu er plads til alle på Rønne Stadion. "Vi skal jo alle være her".

Del denne side

Følg Etape Bornholm