Nyheder
Ind- og udmeldelser
Alle kan blive medlem af Viking Atletik. Du skal blot melde dig ind. Betingelser m.v. fremgår af hjemmesiden under "meld dig ind" på forsiden.
Hos os er du altid medlem indtil du aktivt og skriftligt melder dig ud igen.
Er du fitnessmedlem kan du kun blive medlem på ÅRSKONTINGENT. Det vil sige du betaler for et helt kalenderår. Hvis du ikke melder dig ud, så fornyes dit medlemskab helt af sig selv når et nyt år starter. Satserne i 2025 vil være 800 kr. individuelt og 1750 kr. for et husstands medlemskab.
VIGTIG TIDSFRIST. Ønsker du at melde dig ud, skal vi senest den 10. december have besked. Det skal ske på medlem@viking-atletik.dk. Dit medlemskab afsluttes derefter den 31. december.
Kommer du for sent med din udmeldelse, så hænger du på det kommende års betaling. Dog skal du naturligvis ikke være medlem, hvis du ikke ønsker det. Men du kommer til at betale for en forgæves opkrævet betaling og de omkostninger der er forbundet med det. Det er 150 kr. Så du betaler selv for den ekstra udgift du har pålagt foreningen (på den måde kan vi holde kontingentet nede).
Bemærk, at hvis du ikke betaler denne opkrævning, har du dels pålagt Viking Atletik nogle unødvendige udgifter - men du vil hellere ikke igen kunne blive medlem af vores forening eller andre foreninger under Dansk Idræts Forbund.
VIGTIG ÆNDRING TIL 2024. Er du meldt ind før 1. april 2024, har du i forbindelse med dit medlemskab betalt 150 kr. i depositum for din chip. Disse regler ændres nu. Fornyer du dit medlemskab i 2025, accepterer du samtidig at dit depositum konverteres til et "køb" af chippen. På samme måde som alle der har meldt sig ind efter 1. april 2024. Det er alt for administrativt tungt at administrere en depositum ordning. Derfor ændringen der på sigt vil gøre det billigere at være medlem.
Hvis du vil meldes ud pr. 31. december og have dit depositum retur, så kræver det du holder disse to frister:
- Du melder dig ud senest den 10. december.
- Du afleverer din chip senest den 10. januar 2025 (kuvert lægges i postkassen). Bemærk din ret til træning slutter 31/12 2024.
De to tidsfrister er helt ultimative.
Ønsker du at fortsætte som medlem, betaler du blot dit kontingent. Der kommer nye regler omkring betaling via PBS eller korttræk, men mere om det før opkrævningen sendes ud.
Bemærk at ændringen omkring depositum erstatter en planlagt kontingentstigning. Pengene fra depositum hensættes til fornyelse af fitnessmaskinerne, når dette er nødvendigt. Så pengene bliver i fitnesstilbuddet.
Har du spørgsmål, så skriv til medlem@viking-atletik.dk
Del denne side
Følg Etape Bornholm