Nyheder

Hvornår er der mange i fitnessbygningen?

En helt uvidenskabelig undersøgelse - alene baseret på optælling i løbet af dagen. Se hvornår der er færrest.

Rigtigt mange spørger os om: Hvornår er det bedst at træne i Fitnessbygningen, hvornår er der færrest i lokalerne?

Bestyrelsen har sat sig for at undersøge dette spørgsmål, så der forhåbentlig kan laves en guideline for, hvornår det er mest hensigtsmæssigt at træne, hvis man vil kunne vælge forholdsvis frit mellem maskinerne. Der er mange brugere der har adgang til bygningen og den benyttes hyppigt, men vi vurderer, at det altid er muligt at finde en træningsmulighed. Alternativt kan man jo finde et tidspunkt hvor der er knapt så mange mennesker.

Der er meget forskel på årstiden. Nok også de enkelte dage i løbet af ugen. Nedenstående opgørelse er lavet – helt uvidenskabeligt – på en tirsdag i marts måned. Den er lavet ved en simpel videooptælling af antallet af personer i de 4 træningsrum vi har. Det er holdlokalet, spinningslokalet, Cardioafdelingen og styrketræningsrummet.

Mange kan jo træne i løbet af dagen, mens andre er tvunget til at lægge træningen uden for normal arbejdstid på hverdage. Så denne opgørelse kan forhåbentlig hjælpe. 

Følgende var at tælle på de givende tidspunkter den pågældende dag:

Kl. 05:00            1

Kl. 06:00            7

Kl. 07:00            8

Kl. 08:00            5

Kl. 09:00            10

Kl. 10:00            9

Kl. 11:00            11

Kl. 12:00            4

Kl. 13:00            4

Kl. 14:00            9

Kl. 15:00            10

Kl. 16:00            17

Kl. 17:00            11 (dertil kommer holdtræning)

Kl. 18:00            5 (dertil kommer holdtræning)

Kl. 19:00            15

Kl. 20:00            12

Kl. 21:00            4

Kl. 22:00            1

Det er altså antal personer i de 4 træningsrum (altså inklusive selvtræning i spinning og holdsal).

Der kan naturligvis mellem disse hele klokkeslæt være flere eller færre. Tallene kan ligeledes se anderledes ud på andre ugedage – og vil helt sikkert adskille sig fra hvis man laver en lignende opgørelse i januar eller i juli. Weekender kan også se anderledes ud. Her er der typisk færre.

Der er ingen tvivl om, at der er flest personer inde mellem kl. ca. 15:00 og kl. 19:00. Vores helt store udfordring er kapaciteten i omklædningsrummene, når der samtidig med individuel træning er holdtræning. Især når der er både spinning og f.eks. crossfit samtidig. Til disse to træninger kan der være i alt op til 36 personer inde – dertil skal der så lægges det antal, der er i styrke- og cardiorummene (se ovenstående skema).

Udfordringerne med holdtræningen vil jo være der uanset om der så var 500, 1000, 1500 eller 2000 medlemmer tilmeldt, da det jo er den tidsfastsatte (populære) holdtræning der trækker folk til på det tidspunkt.

Vi håber vi en dag ude i fremtiden kan få løst udfordringerne med kapaciteten i omklædningsrummene, men det vil kræve en om- eller tilbygning. Indtil da må vi forsøge at få det til at fungere. En af måderne vi kan gøre det på er, at du tager dit tøj ned i tasken, når du skal træne og sætter tasken under bænken, så der er plads til andre imens. Alternativet at møde frem omklædt og bade derhjemme. Vi må håbe vi kan få det til at fungere indtil næste step.

 

Claus Clausen

Del denne side

Følg Etape Bornholm