Nyheder

Höst Open i weekenden

Pressemeddelelse om den kommende weekends store orienteringsløb med 1000 deltagere.

PM

 

  • Langt de fleste af de næsten 1000 deltagere – over 99 procent – kommer tilrejsende. Langt de fleste fra Sverige.  Mange har pårørende med, så eventet bidrager i stor stil til turisterhvervet her langt uden for sæsonen.

 

I weekenden 24, 25, og 26. oktober afholder Viking Atletik i samarbejde med PI København Orienteringsløbet Bornholm Höst-Open. Løbet har siden sin start i 1989 udviklet sig til en fast tradition for mange både danske og svenske orienteringsløbere. Hvert år flokkes de til Bornholm den sidste weekend i oktober, for at få nogle gode løbeoplevelser og komme ud i Bornholms fantastiske natur.

 

Fredag eftermiddag er der bysprint i Hasle By med udgangspunkt på Hasle Fælled. Om lørdagen løbes der almindeligt orienteringsløb i Hasle Lystskov, igen med udgangspunkt på Hasle Fælled. Søndag skal løberne prøve kræfter med skov, sand og klitter på Dueodde, hvor der er stævneplads på Møllers Dueodde Camping. Alle tre dage er tilskuere meget velkomne.

 

Der er i år tilmeldt tæt på 1000 løbere til de to etaper i Hasle Lystskov og Dueodde, mens godt 680 løber skal forsøge at finde vej i Hasle By om fredagen. Der er deltagere i alle klasser fra under 10 til over 85 år. De eneste klasser, hvor der ikke er tilmeldinger, er i klassen for damer over 85 år og løbere over 90 år. I den ældste rene herre klasse (over 85 år) er der tre deltagere, mens der er 26 deltagere i klassen for herrer over 80 år. Hos damerne er der 13 deltagere i klassen over 80 år. Flest deltagere er der i klassen for herrer over 60 år, hvor 62 løbere skal dyste om hvem som er hurtigst med kort og kompas.

 

For mere information se www.host-open.dk

Eller kontakt undertegnede

 

mvh

Lars Wichmann

Stævneleder, Bornholm Höst-Open

Stensebyvejen 28

3730 Nexø

mobil 6140 4160

 

Stævnet er det sidste store event fra Viking Atletik i år. De ”store” af vores events går nu på en velfortjent pause frem til påske, hvor vi afvikler Cross Island ½ maraton. Se her en samlet oversigt over Viking Atletiks events. Spændende events året rundt

 

 

Med venlig hilsen

 

Claus Clausen

Viking Atletik

cc@viking-atletik.dk

 

Telefon 23 71 35 35

 

Del denne side

Følg Etape Bornholm