Nyheder

Fredensborgløbet mandag (2)

Pressemeddelelse Fredensborgløbet

Kære alle
På mandag er der Royal Run flere steder i Danmark. Bl.a. løbes der i København/Frederiksberg, hvor der er flere deltagere med, end der er indbyggere på Bornholm,,,. Mange Bornholmere rejser da også til hovedstaden for at deltage.
Men det forhindrer ikke Viking Atletik i at kaste sig ud i årets Fredensborgløb. Et løb, der i før der kom Royal Run, trak over 300 deltagere (rekorden er over 600 startende), men nu er ramt lidt af "konkurrencen" fra kongehuset. I skrivende stund er der tilmeldt lidt over 100 deltagere og vi håber vi kommer op på ca. 150.
Det er faktisk øens ældste motionsløb. Det blev også løbet fra engang i 30,erne og frem til 50,erne, før det blev indstillet indtil Viking Atletik tog det på programmet igen i midten af 80,erne. 
I dag er der distancer på 2,5 km. eller 5 km. at vælge mellem. Nogle skønne ruter som er helt flade og dermed hurtige. 
Det løbes som sagt mandag - 2. pinsedag - fra kl. 10:00 fra Hotel Fredensborg. Det er en motionsløb hvor der er lodtrækningspræmier til hver mere end hver tiende. Noget som Royal Run ikke har.... altså lodtrækningspræmier. Og så er prisen for at være med kun en femtedel 🙂 
Læs mere om Fredensborgløbet her - Fredensborgløbet | Viking Atletik (viking-atletik.dk)
Alle kan deltage. Det er rent motionsløb - dog uden at man får noget som helst glimt af en kongelig eller to. 
Strandvejen er lukket fra Hotel Fredensborg til Søndre Landevej mellem kl. 09:45 og 11:30. Det er ikke muligt at køre igennem - men beboere kan komme frem og tilbage ved forsigtig kørsel.

Med venlig hilsen

Claus Clausen

Viking Atletik

cc@viking-atletik.dk

Telefon 23 71 35 35

Del denne side

Følg Etape Bornholm