Nyheder

For sen udmeldelse

Ærgerligt for alle, når udmeldelsen kommer for sen.

Vi har "altid" nogen, der melder sig for sent ud i forhold til vores regler. Det er ærgerligt, for det koster en del, når det ikke sker til tiden.

Fristen er jo "Den 10. i måneden forud for et kvartal". Typisk den 10. december for alle på årsmedlemsskab.

Når først indbetalingskortet er lavet og afsendt, så er det forbundet med "et hav" af udgifter. F.eks. gør posten jo ikke noget gratis - det samme gælder det bureau, som står for vores opkrævninger. NETs er også på banen her med nogle gebyrer - så en stor del går faktisk til administration.

Udgifter som ikke er der, hvis man bare holder fristen. Det er derfor vi gør så meget ud af at oplyse om det.Det koster nemlig også en masse tid for klubben (og dermed økonomi), når man skal ind efterfølgende og slette medlemmer, kreditere betalinger m.v.

Derfor "hænger" man på et kvartals betaling, hvis man kommer for sen med sin udmeldelse. Men det er jo også rimeligt nok. At man selv betaler for de udgifter der er, hvis man kommer for sent.

Tak for din forståelse for det. Vi skriver til dig, når det er aktuelt. 

Der er selvfølgelig altid den "risiko", at nogen bare ikke betaler for det man skylder. Det oplever vi ind i mellem. Gør man ikke det, så kan man f.eks. ikke komme på ventelisten til fitness, hvis man igen vil ind. Ej hellere blive medlem igen, før gælden er ude af verdenen. Så det kan have konsekvenser.  Ca. 20 procent af vores "nye" medlemmer er genindmeldelser. 

En anden rigtig irriterende ting der også er ved "for sen udmeldelse" er, at man mister sit depositum for chippen, hvis man har betalt det. Så der er rigtigt mange gode grund til, at man husker udmeldelsesfristen. 

Del denne side

Følg Etape Bornholm