Nyheder
Færre events til næste år
Vi må se på hvad vi laver i en tid, hvor der kommer færre til vores events og dermed tilpasse os efterspørgslen
På mandag er der Ladywalk her på Bornholm. Det bliver sidste år, at Viking Atletik står for dette event - men dog kan vi hurtigt fortælle, at det fortsætter, bare i et andet regi end os.
Vi har de sidste 4-5 år taget for mange nye events ind. Ladywalk har vi været med i siden 2020, men slutter af efter i år. Der ligger for mange events i løbet af sommerperioden og når vi så samtidig har oplevet en massiv tilbagegang i deltagertallet (efter corona), så vælger vi at give stafetten videre.
Det er også sidste år der er Bornfondo. Det afvikler vi i starten af juni. Det laves i samarbejde med Team Rynkeby Bornholm og BCC. Men indstilles herefter. Der kommer ganske enkelt for få til det giver mening, når man ser på indtjeningen. Vi laver events for at tjene penge til klubarbejdet (i stedet for bankospil, loppemarkeder, koncerter og så videre), men der skal også være fornuft bag ift arbejdsindsatsen.
Sidste år (2022) var der Royal Run her på øen, men dette event gennemføres ikke i 2023 her på øen. Jeg tvivler på, at det nogensinde igen kommer til øen. I givet fald bliver det uden Viking Atletiks medvirken.
Marathon on the Rocks blev aflyst i år grundet for få deltagere - det var vi også involveret i. Men aflysningen giver lidt luft i vores eventkalender og vil hellere ikke i fremtiden være en del af Viking Atletiks udbud.
Det glædelige er dog, at de fleste af vores nuværende events fortsætter. Både i år og mange år frem i tiden. Dog er der et par stykker vi lige skal have evalueret. Men tiden må lige vise, hvad vi præcis ender ud med.
Det faldende deltagertal er ikke hele forklaringen på justeringen. Vi trækker også på rigtigt mange frivillige kræfter. Altså hjælpere på dagen. Samtidig ser vi også ind i nye opgaver, der ligger i vores administration. F.eks. et langt større medlemstal og dermed en større medlemsomsætning. Det er tidskrævende. Vi ønsker ligeledes at bruge flere kræfter på vores børne og ungdomsarbejde - både når det kommer til børneløb og baneatletik. Sidst men ikke mindst ønsker vi at lave flere gratis events for vores medlemmer, som f.eks. "Kør ud - løb hjem" og andre lignende ting. Alderen begynder også at trykke :-)
Disse events er på tegnebrættet til 2024 - men skal lige evalueres i efteråret.
- BM lang Cross
- Cross Island halvmaraton
- BM stævner på bane - 3000 meter og 5000 meter
- Skole OL
- Fredensborgløbet
- Firmastafetten
- Softiceløbet
- Bisselineløbet
- Etape Bornholm
- Chokoladeløbet
- Bornholm Rundt på Cykel
- Almindingsløbet
- Halloweenløbet
- Höst Open
Derudover fortsætter Appelsinløb, Evt. dualtlons og lokale orienteringsløb (tilpasses løbende). Her er det udvalgene der står for afviklingen.
Wild East - langdistanceløb (nyt)
Mini marathon for børn (nyt)
Del denne side
Følg Etape Bornholm