Etapen har rundet 2800 deltagere

Det sker rigtigt godt ud og vi tror på ny toilmeldingsrekord

Vi er tæt på rekorden fra 2013 - danskerne driver fremgangen

Etape Bornholm runder nu 2807 tilmeldte deltagere.

Vi løber først den 20. juli – 24. juli, så tallet vil helt sikkert stige.

Deltagertallet har gået op og ned alle de 33 gang det hidtil er afviklet. Fra 333 det første år til rekordåret 2013, hvor der var tilmeldt 2872 løbere.

Her er de år, hvor der var flest med:

• 2013, 2872 deltagere

• 2012, 2854 deltagere

• 2015, 2809 deltagere

• 2014, 2786 deltagere

En komplet liste kan ses her - etapen-siden-1994.pdf

Hvordan opgør vi deltagertallet?

Vi tæller kun tilmeldte deltagere med. Ikke hvor mange der rent faktisk henter startnummer eller gennemfører. F.eks ved vi, at ca. 10 procent af de tilmeldte deltagere aldrig møder til start. Det svinger en del.

Vi ved også at ca. 10 procent af de startende ikke gennemfører alle etaper.

Vi gør tallet op ved at tælle unikke deltagere på en af de fulde etaper. Her er der de år, hvor der er flest ca. 2400 tilmeldte (det ruterne vurderes at kunne rumme). Derudover tæller vi enkeltdagsløbere med. Så hvis en deltager kun tilmelder sig og løber f.eks onsdag, så tæller vedkommende med som én løber. Tilmelder man sig til flere enkeltdagsetaper tæller man med flere gange. Men det er sammenlignelige tal fra år til år 😊.

I år regner vi med, at der tilmelder sig i alt 2400 på en af de fulde etape. Det er 5-dages etapen (lidt over 2000 løbere), børneetapen (ca. 300 løbere) og så 60+ og ungdomsetapen. Det er kun i børneetapen der lige nu er er ledige pladser. Øvrige klasser er udsolgt og har været det siden marts.

Vi regner så også med at der kommer mellem 500 og 600 på enkeltdagsetaper. I skrivende stund er der tilmeldt 454 enkeltdagsløbere. Her tilmelder løberne sig typisk ”på dagen” i løbet af etapeugen. Faktisk i et meget stort omfang, så der plejer at være travlt 😊. Der var i alt 629 enkeltdagsløbere i 2025. Det er også et tal, der varierer meget fra år til år.

Vi kender jo først det endelige tilmeldingstal fredag den 24. juli kl. 18:15, når etapen sidste etape er startet. Her regner vi med et samlet tilmeldingstal mellem 2900 og 3000 løbere, hvilket i givet fald vil være rekord.

Hvis man sammenligner med perioden 2012 – 2016 er der sket en markant ændring i deltagersammensætningen. I forhold til i år, så var der dengang mere end dobbelt så mange udlændinge med (typisk svenskere, nordmænd og tyskere). Så det er de danske deltagere der ”driver” fremgangen nu.

PS - selvom Etape Bornholm er udsolgt på 5-dages etapen, så er det muligt at få en billet. Løbere der bliver forhindret udbyder deres på denne portal (sikker salg) - Sportstiming - Etape Bornholm 2026

Så det kan nås endnu.