Forkortet referat fra mødet
Bestyrelsen var den 9. november samlet til et ekstraordinært bestyrelsesmøde i Viking Atletik.
Fraværende var Karina Juul Jensen og Henrik Havn.
Se hvem der sidder i bestyrelsen her
Baggrunden var vedr. de byggeplaner vi har for en tilbygning til Fitnessbygningen. Projektet blev søsat på bestyrelsesmødet den 15. juni 2026 - i forlængelse af drøftelser på generalforsamlingen 3. februar 2026.
Der er nu kommet tegninger (forslag) og Preben har udarbejdet udbudsmaterialet. Næste skridt i processen er at få en pris på byggeriet. Vi finansierer byggeriet med egne midler, et lån i Nordea og forhåbentlig fondsmidler. Et lån skal endeligt godkendes på generalforsamlingen i februar.
Vi blev enige om at gå videre med planerne om en tilbygning på ca. 258 m2, der skal indeholde en ny stor holdtræningssal og to nye omklædningsrum. Der kommer også en forbindelsesgang fra den nuværende cafe og ud til holdsalen og omklædningsrummene. Der hvor der i dag er en træterrasse.
Bygningen skal bruges til klubbens træning, men lige så vigtigt skal den bruges til afvikling af vores store events (som erstatning for det telt som vi har stående om sommeren). Det er til udlevering af startnumre mv. til Etape Bornholm, Bornholm Rundt på Cykel m.v. Som konsekvens af ny og større holdtræningssal skal den nuværende holdsal på 100 m2 bruges til flere træningsredskaber/maskiner.
Vi indhenter nu tilbud på byggeriet fra vores samarbejdspartnere og så håber vi på, at prisen bliver den, som et byggeri skal koste nu om dage.
Byggeriet holder sig inden for lokalplanen og byggelinjerne. Vi håber på at kunne gå igang i september næste år. Således at det står færdigt i foråret 2028.
Bestyrelsen behandler igen sagen, når vi ved hvilken pris vi skal tage endelig stilling til. Bliver prisen ud over vores ramme, kan man udskyde planerne et år eller to.
Godkendt af alle bestyrelsesmedlemmer.
Skitse:
