Nyheder

Begyndertræning i løb
Vi løber fra den 1. april og så er der fællestræning hver tirsdag og lørdag i 12 uger.
Faktisk er træningsprogrammet 3 gange om ugen, da også torsdag indgår. Her er det dog selvtræning (i nogle tilfælde vil der være en træner tilstede torsdag)!
Vi løber fra Villa Nova og det er på følgende tidspunkter:
Tirsdage kl. 16:45
Torsdage kl. 16:45 (selvtræning)
Lørdag kl. 10:30.
Al træning starter med fælles opvarmning. Så gennemfører vi programmet og efter træningen er der fælles udstrækning. Vi starter helt fra bunden og arbejder os ud på længere og længere distancer som tiden går.
Vi har to hold. "Begynderholdet" og "Snegleholdet". Der er forskel på niveauet (tempoet) på de to hold. Og forskel på målet, da begynderholdets mål er 5 km. når træningen slutter og snegleholdet har 3 km. som mål.
Læs mere om træningen her
På linket kan du også se hvem der er dine trænere og se alle oplysninger om træningen.
Er du ikke allerede medlem, så kan du sagtens løbe med et par uger, før du beslutter dig for, om du vil meldes ind. Der gives information om det til træningen fra gang til gang.
Vi hilser dig velkommen i skoven.
Foruden begyndertræningen er der naturligvis også de etablerede løbehold og walkhold. Se mere her
Del denne side
Følg Etape Bornholm