Nyheder

Bassinvagt søges

Vi må kun være 30 personer i vandet ad gangen - ellers skal vi selv stille med en bassinvagt

Vi har fået en indskærpelse fra svømmehallen om, at der kun må være 30 personer i bassinet ad gangen, når vi tilbyder svømning. 

Det er hvad den vagt, som svømmehallen har, kan dække.

Der har på det sidste, flere gange om ugen, været flere end 30 personer. Det betyder, at man må vente til der bliver plads, før man hopper i. 

Vi søger derfor en frivillig bassinvagt, der der kan supplere.

Det er følgende dage:

Mandag kl. 12-13

Mandag kl. 20-21

Torsdag kl. 9-10

Fredag kl. 19-20.

Stiller vi med en frivillig vagt, kan der være op til 60 personer i vandet. Det normale fremmøde er dog mellem 25 og og op til midt i 30,erne. 

Bemærk venligst..... Svømmer du kun en halv time, som mange gør, så kan du med fordel møde ind 30 minutter EFTER svømningen er startet. Da mange andre også kun svømmer en halv time, så kan vi på den måde få fordelt svømmerne ud og der vil være under 30 i vandet ad gangen.

Har du lyst til at stå "standby" som vagt, så kontakt straks Claus på cc@viking-atletik.dk 

Generelt om svømmetilbuddet i Viking Atletik:

Vi har svømning da vi tilbyder triatlon. Svømmetilbuddet er således forandret i Tri- og cykeludvalget. Alle medlemmer kan dog deltage i svømningen, men det er triatlontræning der prioriteres. Derfor er der afsat baner til f.eks. fællestræning til dette tilbud. 

Vi tilbyder kun motionssvømning. Altså svømning i "lige baner" i de bassiner vi har til rådighed. Leg og andre aktiviteter kun hvis der er plads. 

Svømmetilbuddet er blevet voldsomt dyrt for Viking Atletik efter nye regler i svømmehallen efter 2019, hvor først Corona og energikrisen. Udgiften er blevet tredoblet. Vi arbejde på at fastholde antallet af gange om ugen og bestyrelsen har afsat penge til dette også i 2024. Dog er vi afhængige af hvilke tider vi kan få fra svømmehallens side, da skolernes prioriteres over os i dagtimerne. Ligeledes er vi underlagt deres regler om antal m.v. 

 

Del denne side

Følg Etape Bornholm