Tilsyn og kontrol

Vores lokaler er ubemandede. Vores medlemmer lukker sig selv ind med en chip/nøgle og træner hvornår de vil mellem kl. 04:30 og 23:00.

Desværre har vi opleveret, at der er medlemmer, som tager "nogen" med ind. Det er yderst uheldigt, da de jo ikke bidrager til festen og samtidig tager maskiner fra dem, der rent faktisk betaler for det. Vi oplever også at der er medlemmer, der ikke overholder alle de øvrige regler vi har. 

Derfor har vi løbende "kontrol" i bygningen. Dels adgangskontrol og dels ordenskontrol. 

Vi har 7 overvågningskameraer i bygning og vi har en log hvor vi kan se, hvem der går ind og ud. Vi opdager som regel snyd ved, at vi kan se to personer gå ind, men der bliver kun brugt en chip. Eller samme chip bliver brugt to gange efter hinanden. 

Kontrollen består dels af videokontrol, enten hjemmefra - eller ved kontrol i bygningen. 

Derfor søger vi en kontrollør. Din opgave er at lave kontrollerne og oplyse om reglerne. Om nødvendigt melde tilbage til formanden, hvis der finder groft misbrug sted. Du skal derfor være et roligt gemyt, der blot vil observere, konstatere, oplyse og melde tilbage. Konfrontationer må ikke opstå. 

Da du får adgang til vores overvågningssystem  skal du også kunne holde "tand for tunge" og være diskret. Resten taler vi om. 

Del denne side

Følg Etape Bornholm