Hvad er Triatlon?

Triahtlon er en sportsgren, der er består af tre elementer; Svømning, cykling og løb i nævnt rækkefølge. Rent historisk betragter man oprindelsen til engang i 1920’erne i Frankrig, men den moderne triathlon, som vi kender i dag, havde sit udspring i USA i 1970’erne med en række events i San Diego og det som i dag er kendt som Ironman Hawaii, som blev afholdt første gang i 1978. Triathlon dækker over mange distancer og her under er de primære som bruges både i Danmark og i udlandet:

Distance

Svømning

Cykling

Løb

Mikrotriathlon

200 m

10 km

2 km

Minitriathlon

400 m

18 km

4,2 km

Sprint

750 m

20 km

5 km

Olympisk

1,5 km

40 km

10 km

Lang distance

4 km

120 km

30 km

½ ironman

1,9 km

90 km

21,1 km

Ironman

3,8 km

180 km

42,2 km

Triathlon er en god og alsidig måde at komme i form på. Man er ikke afhængig af at kun skulle træne en specifik ting, men man kan kombinere de tre discipliner, alt efter hvad man har lyst til de forskellige dage. På samme måde mindsker man risikoen for overbelastningsskader, da man hele tiden kan variere, hvad man udsætter kroppen for. På den måde kan sporten dyrkes ung som gammel.

Del denne side

Følg Etape Bornholm