Nyheder

Status venteliste og medlemstal

Vores fitnesstilbud er blevet en stor succes og vi desværre nu har venteliste. Noget der nok er kommet for at blive.

For en måned siden aktiverede bestyrelsen igen ”Venteliste” for at blive medlem af vores fitnesstilbud. På den måned er ventelisten nået op næsten 70 personer. Så interessen for at blive medlem er stor.

Status vedr. medlemskaber er lige p.t., at vi er over 2500 medlemmer. Over 1900 medlemmer har en chip. Da det kun er medlemmer over 15 år, der kan have en chip, så er det i virkeligheden meget få af vores voksne medlemmer, der ikke allerede har fitnessadgang.

Er du medlem og har du betalt for fitnessmedlemskabet, men ikke har hentet chip (vi har 26 registreret), så vil du altid kunne få en chip udleveret. Du henvender dig bare til Gitte, så fixer hun det. Du får den med det samme, da du står i ”lag 1”. Det samme gælder familiemedlemsskaber, hvor et barn fylder 15 år og dermed skal have sin egen chip. 

Er du medlem - uden fitness, men ønsker at opgradere til fitness medlemskab, så skal du på ventelisten først. Men du vil altid stå foran på listen og får det tilbudt forholdsvis hurtigt. Lige så snart der kommer en plads. Du står nemlig i vores ”lag 2”.  Skriv til medlem@viking-atletik.dk, så sætter jeg dig på listen.

Er du slet ikke medlem, men står på vores venteliste, så får du plads, når der bliver en ledig. Lige nu har det desværre lange udsigter. Vi har overbooket antallet af brugere, så vi skal lige lidt ned i antal brugere, før vi lukker ind fra vores ”lag 3”. Men i forbindelse med årsskiftet plejer der altid at komme mange udmeldelser og så håber vi, der bliver plads til dig.

Er du allerede medlem med fitness adgang, så kan du roligt træne videre. Vi har ind i mellem nogen der fortæller, at de  p.t. ikke er så aktive og de overvejer at aflevere chippen for, at en anden så kan få adgang. Som skrevet har vi p.t. overbooket antallet af pladser og det, at en stor del af os (inklusiv mig selv) ikke bruger fitnessadgangen særligt ofte, så der taget højde for det. Så hvis alle der har en chip brugte tilbuddet, ville vi skulle sætte antallet af chipholdere ned, så vi kunne sikre pladsen for alle…. Så forbliv med god samvittighed medlem 😊. Du behøves ikke at aflevere chippen. Ingen går glip af noget, fordi du beholder din....

Er du medlem nu og overvejer du at melde dig ud pr. 1. januar, så husk vi skal have din udmeldelse senest den 10. december. På det tidspunkt udskriver vi nye indbetalingskort og når først det er gjort, så ”hænger” du på opkrævningen for det kommende år. Også fordi det reelt vil afholde en anden for at kunne starte. Gør dig også lige en overvejelse om, hvis du igen skulle få brug for tilbuddet, at der så formentlig vil være venteliste, hvis du skal ind igen. Men det er jo op til dig selv, hvad du vælger. Som sagt kan du sagtens være/forblive medlem – vi har ikke mødepligt.

Håber ovenstående giver en forklaring på en del af de spørgsmål vi løbende får 😊.

 

Claus Clausen

Del denne side

Følg Etape Bornholm