Nyheder

Intern Gp-turnering i 2023
Gp-turneringen blev for nogle år siden sat på pause. Mens vi venter på den genopstår, så laver vi i år vores egen lille Grand Prix serie
Følgende events indgår i Viking Atletik Grand Prix 2023
7. april: Cross Island halv maraton (10 km distancen).
3. maj; BM 3000 meter bane
17. maj: BM 5000 meter bane
29. maj: Fredensborgløbet
5. juli: Softiceløbet i Gudhjem
23. september: Almindingsløbet
Reglerne er enkle:
Det gælder om at deltage i alle 6 events. Alle kan deltage, bemærk dog, er der er særlige krav for løbet på 3000 meter og 5000 meter på bane. Men turneringen er lavet for at fremme interessen for baneatletik, så derfor indgår de to løb.
Tiderne for løbene lægges sammen og den hurtigste sammenlagte tid, får en præmie (m/k). Desuden er der mange lodtrækningspræmier som f.eks. løbesokker.
For at deltage i konkurrencen kræver det, at jeg får besked. Mail skal sendes til cc@viking-atletik.dk. Tilmelding til de enkelte løb skal du selv sørge for. Dog kan du på dette link tilmelde dig samtlige løb. Prisen er en reduceret pris og det koster kun 250 kr. Så er du tilmeldt alle løb. Vil du tilmeldes alle 6 løb, så tryk her (bindende tilmelding)
Særlige regler. Det er 10 km. distance til Cross Island, der tæller med i Grand Prix turneringen. Løber du halvmaratondistancen, så omregnes din sluttid. Dette sker ud for en særlig faktor, der giver et reelt billede.
Der er hverken aldersklasser eller børneløb. Det er kun den ”primære” distance i Fredensborgløb, Softiceløbet og Almindingsløbet der tæller med.
Deltager du ikke i alle løb, vil du fortsat stå på den samlede resultatliste og du vil fortsat være med i lodtrækningen. Du kan bare ikke vinde turneringen.
Uden ansvar og ændringer kan forekomme. Der er ingen særlig betaling for at deltage i selve Grand Prixet, men der betales kun for at deltage i de enkelte events (særligt gebyr kan forekomme i baneløbene, hvis du ikke er medlem af en BAU klub).
Resultater og de sammenregnede resultater kommer her på siden. Bemærk at det samlede resultat kun kommer på nogle dage efter løbet.
Del denne side
Følg Etape Bornholm