Nyheder

Hjælp til Etape Bornholm

Det er vigtigt vi får alle poster besat.

Vi har brug for din hjælp til Etape Bornholm

 

Fra mandag den 25. juli til fredag den 29. juli afvikler Viking Atletik Etape Bornholm. Vi bruger ca. 150 hjælpere pr. dag og det er vigtigt for klubben, at vi får alle poster besat.

Derfor håber jeg, at du kan støtte klubben med din hjælp en, flere eller alle dage under etapeløbet. Alle kan hjælpe og har du en i husstanden der vil hjælpe til, så meget gerne det.

Skriv mig meget gerne en mail, hvis du kan hjælpe. Skriv hvilken/hvilke dage du kan hjælpe, så sammensætter jeg årets hjælperliste.

Etape Bornholm er vigtig for klubbens økonomi. Selvom vi er ramt hårdt efter corona, så tjener vi fortsat ganske godt på etapeløbet. Penge der er med til at kunne give os en økonomi, der kan gøre at vi løbende kan udvikle vores idrætslige tilbud. F.eks. er det vores overskud fra vores events, der har skabt den økonomiske base for vores nye idrætsbygning. Det er etapen der gør, at vi kan have svømmetilbud og så videre og så videre. Når vi tjener lidt på vores event, kan vi holde kontingentet på det meget lave niveau, som vi gør nu. Så det er altafgørende for os.

Skriv en mail til cc@viking-atletik.dk med hvilke dag du kan hjælpe.

Opgaverne er mangeartede og er typisk mellem kl. 17 og 19:30. Løbet starter hver dag kl. 18:00, så nogen er færdige allerede en halv time efter, andre lidt senere.

Du får lidt at spise og drikke i hjælperservice og en T-shirt som tak for hjælpen. Derudover et sko tilbud, hvor du får ekstra rabat ved køb af et par New Balancesko.

Hjælperfunktioner vi har brug for hjælp til er typisk:

  • Vejvisere (du bliver anvist hvor du skal stå)
  • Frugt, væske og service i målområdet
  • Afmærkning af rute
  • Nedtagning efter løbet
  • Udlevering af mad på sidste dagen af etapen
  • Vagt ved vores sluser, så der ikke kommer tilskuere ind i målområdet
  • Udlevering af medaljer, regnslag m.v. (forskelligt fra dag til dag).

Jeg glæder mig til at høre fra dig. Gerne så hurtigt som muligt. Listen skal være klar ca. 3 uger før den 25. juli. På forhånd tak.

Du kan læse om etape bornholm her - https://etape-bornholm.dk . Der er lige nu 900 tilmeldte, men vi håber på, at vi kommer op på det dobbelte. Desværre langt fra hvad løb kunne trække før corona, men vi skal jo have sparket det hele i gang igen. 

 

Del denne side

Følg Etape Bornholm