Nyheder

Den hårde linje

Det er ikke altid sjovt at være idrætsleder, men det er en del af jobbet

Det er faktisk en sand fornøjelse at være idrætsleder. Så mange glade og gode mennesker man møder. Skønt og herligt - jeg elsker det.

Men der er også noget, som ikke er så sjovt..... Jeg har gennem 10 år jævnligt kontrolleret fitnesslokalerne med adgangskontrol og rengøringskontrol - altså brug af fodtøj. For at sige det som det er, så hver anden gang jeg tjekker lokalerne, så er der enten en inde, som ikke må være der (altså en der ikke er medlem) eller "nogen" har taget udendørsfodtøj på inden for. 

Det er noget snavs. Udendørsfodtøj indendørs er noget værre griseri. Det er en hån mod de medlemmer, der skal ligge på gulvet for at lave øvelser og det er en ekstra stor hån med de frivillige medlemmer, der går og gør rent deroppe. At man tager nogen med ind, der ikke er medlem, er en hån mod dem, der betaler sit kontingent. 

Vi har, når det er konstateret, altid klaret det med en kammeratlig samtale. Uden at "udfordringen" dog på nogen måde er blevet mindre med tiden. Når vores rengøring møder ind om morgenen, kan de f.eks. ofte se, at der ligger en centimeter tykt lag jord bag løbebåndet. Det kommer ikke af sig selv.... Det er fordi - ham -  "nogen" ikke gør det man skal. 

Bestyrelsen har vedtaget, at vi fremover kører nul tolerancegrænse ved overtrædelse af sko-regel og chip-reglen. Vi siger ganske enkelt tak for denne gang. Det håber vi på alles forståelse for, men det er jo til alles bedste. Så ved alle også hvad de skal forholde sig til :-) 

Hjælp os gerne med at huske dine kammerater på reglerne - sig det til dem, hvis de overtræder det. Så er det en gratis omgang for dem, i forhold til når klubben laver kontrollen. 


Claus Clausen

 

Jeg kan lige fortælle en 3-4 år gammel historie... Jeg kontrollerede en aften fitnesslokalerne. En ung mand var ikke medlem. Jeg fandt ud af, hvem der havde lukket ham ind og han (ham der havde lukket ham ind) fik en "kammeratlig samtale". Oven i købet havde han også udendørs sko på. Så de røg af og han kunne træne videre. Adgangskort havde han trods alt. Da jeg nogle dage efter tjekkede igen, så var han der igen. Jeg kørte derfor lige et tjek på hans kort. Der svarede navnet på kortet bestemt ikke overens med personen. "Nej, det er min svigerfars kort jeg har lånt", kunne den ugen mand fortælle. "Det troede jeg, at man måtte". Så tror da pokker han overtræder alle regler, når han ikke engang har fået reglerne fortalt..... Man kan klare meget med en kammeratlig samtale, men jeg indrømmer, det at være "den hårde" er ikke altid lige nemt. Det er jo trods alt idræt, svigerfaren kender jeg, vi skal jo alle sammen være her, han er jo ung og så videre og så videre. Eller....?  

Del denne side

Følg Etape Bornholm