Bornholm Natur MTB

Søndag den 30. juni 2019 kl. 10:00 

- Et motions MTB cykelløb for alle. Alle cykeltyper må anvendes.

 

Deltag i dette motionsevent, hvor du kommer rundt på hele Vest- og Nordbornholm.

Du kommer til at opleve 4 steder, hvor der er særlige MTB spor/baner.

Mellem sporene kører du på cykelveje og stier hvor du møder noget af de bedste natur på Bornholm. Undervejs kan du vælge små afstikkere med udfordrende spor. Dette er frivilligt. Så ruterne angivet herunder er ca. kilometer. Vælger du den direkte vej, uden spor, er turen kortere. Vælger du at køre de særlige MTB spor, er ruten ca. den angivne længde.

 

RUTERNE - Link nederst på denne side

Du kan vælge mellem (bemærk at ruternes længde er, hvis du vælger at køre de særlige MTB spor):

Kort tur - ca. 45+ km. Fra Rønne til Ringebakkerne og retur

Mellem tur - ca. 65+ km. Fra Rønne til Hammershus og Hammerknuden retur samme vej. 

Lang tur - ca. 85+ km. Fra Rønne til Hammershus, via Rutsker Højlyng, Rø Plantage til Almindingen, hvor der køres 2 baner på faste spor - derefter retur og en omgang i Den Grønne Ring.

 

Der tages forbehold for justeringer i ruterne som vises på kortudsnittet. Længderne er hvis du kører de udlagte spor. Ellers er distancen kortere (5-10 km). 

 

LÆS MERE OM MTB PÅ BORNHOLM

- eller endnu mere her 

 

FÆRDSELSREGLER OG BETINGELSER

Størstedelen af ruten går på cykelstier og spor. Men, der køres også på asfaltveje mellem de enkelte skovområder. Færdselsreglerne skal overholdes og der skal vises agtpågivenhed, de steder hvor asfaltveje krydses. Det er et cykelmotionsløb. 

 

STARTTIDSPUNKTER

Kl. 10:00 - lang tur, 85 km
Kl. 11:00 - mellem tur, 65 km
Kl. 12:00 kort tur, 45 km

 

AFMÆRKNING

Ruterne vil være afmærkede med pile (skilte og kridtstreger) og strimler. De faste spor vil være afmærket med den afmærkning der er de enkelte steder. Der vil ligeledes være vejvisere på kritiske punkter. 

 

DEPOTER

Der er depoter for hver ca. 15 - 18 km. Her kan du får væske (energidrik, vand, kaffe, te), slik, frugt, chips (sandwich  - enkelt depot -på  de to lange ruter) m.v. I mål finder du ligeledes alt godt til halsen, så du kan få fyldt depoterne op.

 

TIDTAGNING

Vi tager tiden på din kørsel, men der er ikke præmier til vinderne. Vi laver resultatliste

 

ALDERSKLASSER 

Da det er et motionsløb, er der ingen aldersklasser. 

 

LODTRÆKNINGSPRÆMIER

Der er masser af lodtrækningspræmier, som der trækkes lod om blandt alle deltagere

 

MEDALJE

Alle der gennemfører en af ruterne, får en flot unik medalje 

 

T-SHIRT

Alle der tilmelder sig senest den 1. juni får en T-shirt. 

 

PRIS FOR AT CYKLE MED

Kort rute koster 200 kr.

Mellem rute koster 250 kr.

Lang rute koster 300 kr.

Det er inklusiv alt - medalje, T-shirt, depot m.v. 

Tilmeldinger efter 1. juni er uden T-shirt - men samme pris. 

 

TILMELDING

Med T-shirt skal du bestille senest 1. juni.

Uden T-shirt er tilmeldingen på dagen senest en time før start.

Du kan tilmelde dig på vores wehshop.

 

START, MÅL OG STÆVNEPLADS

Du starter og slutter på DGI landsstævne Stadion som ligger på Ringvejen i Rønnes østlige udkant. 

 

PAKKEREJSE

Få den bedste pris - bestil dit feriehus eller hotel på

www.teambornholm.dk

 

 

Al tilmelding til cykelløbet er bindende og refunderes IKKE ved afbud eller udeblivelse

Tak for din tilmelding. Den er ikke helt slut endnu. Du skal gå op i kurven og gennemføre betalingen. Den ligger oppe i højre side af siden. Du kan godt tilmelde flere deltagere, før du går til kurven. Bemærk at tilmeldingen er bindende. Vi glæder os til at se dig.
This website has been developed on Bornholm using the open-source CMS Umbraco. Designed and implemented by Bergsbureau. Asbjørn Riis-Knudsen from JF Data tamed the beast and made the basic code-work.