Venteliste Fitness

Pr. 1. januar 2021 indføres der et maksimalt antal brugere i Viking Atletiks fitnessbygning på 1500 brugere.

Dette for at sikre, at der fortsat er en høj kvalitet i tilbuddet og der er plads til alle brugere.

I foråret 2021 åbner vi ny fitnessbygning, hvor alle vores indendørsaktiviteter vil foregå. Det er f.eks. alle holdtræninger som spinning, kettlebell, crossfit, yoga, stram op, mandagstræning, men også nye former for træningstilbud, som vi planlægger.

For at deltage i disse træningstilbud skal man have fitness medlemskab og man skal have sin egen personlige adgangschip. 

Der udleveres maksimalt 1500 chip. Derefter oprettes der venteliste. 

Ventelisten er en prioriteret venteliste:

Første lag.

For de medlemmer der har indløst det særlige fitness medlemskab (individuelt eller husstand), men som ikke har fået chip. Det er således ikke nok, at man betaler fitnessmedlemskabet (individuelt eller husstand), man kan først få adgang, når der kommer en ledig chip.

Andet lag - hvis første lags liste er tømt

For de medlemmer der endnu ikke har betalt den særlige fitnessbetaling. Det kræver så, at man tilmelder sig fitness i forbindelse med adgangen til lokalerne. 

Tredje lag - hvis andets lags liste er tømt

Øvrige - altså for dem, der ikke står registreret som medlem af Viking Atletik. 

Men tilmelder sig ventelisten ved at sende en mail til medlem@viking-atletik.dk Listen er ikke offentlig og det kan desværre ikke oplyses, hvad nummer man står på listen. Når der bliver plads på listen, får man en mail og har derefter 48 timer til at reagere - ellers går turen videre til næste person på listen og man slettes fra denne. 

Baggrund:

Viking Atletik har ca. 1800 medlemmer. Vores fitnessbrugerbetaling på 300 kr. om året er frivillig - men samtidig et krav, hvis man skal gøre brug af vores fitness bygning og de aktiviteter, der er der inde.

Ca. 1200 medlemmer har fitnessmulighed via deres kontingent (p.t. ca. 750 har en udleveret chip). I forbindelse med ny bygning åbner i foråret 2021, forventer vi en større tilstrømning af medlemmer. Interessen vi møder er meget stor! Men vi vil sikre, at det fortsat er en god oplevelse, at komme i bygingen, derfor er der makimalt plads til 1500 brugere. Altså udleveres der maksimalt 1500 adgangschip.  Vi har en del holdtræning, der i dag ikke kræver fitness medlemskab. Da denne træning flytter ind i denne nye bygning, vil det samtidig kræve, at man skal have fitness medlemskabet for at kunne fortsætte træningen. Altså når ny bygning åbner. 

 

12. december 2020

 

Del denne side

Følg Etape Bornholm

This website has been developed on Bornholm using the open-source CMS Umbraco. Designed and implemented by Bergsbureau. Asbjørn Riis-Knudsen from JF Data tamed the beast and made the basic code-work.