Nyheder

Tilmelding Halloweenløb

Tilmeldingen er åben i Sportmaster

Den 14. oktober afholder vi Halloweenløb i Rønnes gader. Løbet bliver, som de andre løb vi har lavet i år, en nødudgave. Det vil sige, at der ikke bliver nogen samlet start. Du kan starte når du vil mellem kl. 18:30 og 19:30. Du skal være i mål kl. 20:00.

På den måde undgår vi at for mange står på samme sted på samme tidspunkt.

Ruten er 2,5 km. I år bliver ruten en lille smule længere, da vi kommer lidt længere ind i Amtmandsgårdens have. Men allerede nu vil jeg advare - der vil være flere figurer og skræmmende indslag derinde... Så pas på. 

Du kan læse mere om Halloweenløbet her

Tilmelding er mulig på vores hjemmeside og i Sportmaster. 

Alle der løber med på turen skal være tilmeldt. Lodtrækningspræmierne foregår i år på den måde, at vi trækker lod efter løbet, men at denne liste bliver offentliggjort på vores hjemmeside. Du kan så fra dagen efter, hente din præmie i Sportmaster. Bemærk, at den præmie du evt. vinder, er den, du får. Den kan ikke byttes eller veksles til andre varer/kontanter, da præmien er givet af New Balance. Sportmaster formidler blot udleveringen, da vi ikke kan lave samlet udtrækning grundet forsamlingsreglerne :-) 

Del denne side

Følg Etape Bornholm

This website has been developed on Bornholm using the open-source CMS Umbraco. Designed and implemented by Bergsbureau. Asbjørn Riis-Knudsen from JF Data tamed the beast and made the basic code-work.