Nyheder

Sammenhold gør stærk

Sammenhold trods afstand - TUSINDE TAK fordi du fortsat vil være en del af et stærkt fællesskab.

Kære medlem/medejer af Viking Atletik

Tak fordi du fortsat bakker din idrætsforening op. Det er så skønt, at du har fornyet dit medlemskab, selvom vi reelt lige nu er lukket ned, uden at vide, hvornår vi åbner igen. Forhåbentlig snarest muligt – for så betyder det også, at coronaen er på retur i hele landet.

Det, at vi nu står sammen, vil betyde, at vi kan vende tilbage for fuld styrke, når vi får lov til at åbne igen.

I skrivende stund er vi fortsat ca. 1500 registrerede medlemmer af Viking Atletik. Rigtigt mange, der i første omgang, var i restance, har fornyet medlemskabet alligevel. Det er så fedt, at vi går gennem denne sundhedskrise sammen. Det betyder, at vi kommer ud ”på den anden side” med en god og sund økonomi i vores fællesskab.

Det er en stor glæde, at når vi kommer i gang med den nye bygning, så får vi alt det vi har ønsket os. Der var lidt uklarhed omkring nogle detaljer, om vi skulle udskyde nogle ting, men nu tør vi godt ”lånefinansiere”, hvis det bliver nødvendigt. Vi har nogle tilsagn, som vi kan bruge, hvis enderne ikke helt hænger sammen. Men dette sats ville kræve gode fremtidsudsigter. Det er der nu. Så vi får det hele på engang.

Vi har fortsat ganske få, som vi endnu ikke har fået en afklaring fra, rent medlemskabsmæssigt. Altså om I fortsat vil være medlem. Ifølge vores vedtægter skal vi slette restanter de kommende dage (en måned efter sidste betalingsdag), så har du ikke fået fornyet, så få det gjort. Vi er jo en idrætsforening, så vi bruger hverken rykkergebyrer eller inkasso 😊 😊. Vi vil bare gerne have en afklaring. Det siger vores vedtægter ganske enkelt.

Det er trist, at vi ikke kan kompensere for lukkeperioden. Som medlem er du medejer af foreningen. Det svarer lidt til, at hvis man køber en aktie i et firma, så hænger man på den, også i en nedgangsperiode. Men vi – som forening – kompenserer så ved, at vi har et meget lavt kontingent og at vi aldrig vil tage mere end det, der skal til, for at få det hele til at løbe rundt. Det vil altid være et mål i sig selv, at holde kontingentet så langt nede som muligt. Derfor kan du få hele pakken for kun 750 kr. om året.

Når vi laver nye tilbud, når vi åbner vores fitnessbygning - eller kommer med andre goder, du som medlem kan nyde godt af, så sker det uden vi sætter prisen på medlemskabet op. Det er nok også derfor, at bestyrelsen oplever den store opbakning fra jer - tror vi på. 

For jer der har forladt klubben, så håber vi at se jer igen, når vi åbner op for træningen igen. Altså når sundhedsmyndighederne tillader det. Gryden holdes i kog indtil vi må og kan åbne. Om det sker gradvist eller på en gang.

Endnu engang tak for din opbakning til vores skønne klub, Viking Atletik. Sammenhold betyder så meget - gør stærk. 

 

Claus Clausen

Formand

Del denne side

Følg Etape Bornholm

This website has been developed on Bornholm using the open-source CMS Umbraco. Designed and implemented by Bergsbureau. Asbjørn Riis-Knudsen from JF Data tamed the beast and made the basic code-work.