Nyheder

RIK overtager

Den nuværende fitnessbygning er solgt til RIK fodbold

Pressemeddelelse fra RIK Fodbold

R.I.K Fodbold indgår aftale om køb af Viking Atletiks motionshus på Rønne Stadion Nord.

 

Viking Atletik er i fuld gang med byggeriet af et nyt og stort  fitness-og motionscenter ved deres eksisterende administrationsbygning  på Louisenhøj,Torneværksvej i Rønne. Derfor opstod muligheden for at R.I.K Fodbold har kunnet overtage deres nuværende motionshus på Rønne Stadion Nord som ligger tæt på R.I.K .s eksisterende klubhus og minibaner.

R.I.K Fodbold har i længere tid lidt under pladsproblemer, og har undersøgt muligheden for evt. at bygge ud, især p.g.a. dårlige forhold for dame/pigeafdelingen som er  stærkt voksende.

R.I.K Fodbold får med købet af det nye hus ideelle forhold med hensyn til omklædningsrum, badefaciliteter, opholdsrum m.m. og  det vil samtidig være med til at fremtidssikre fodboldafdelingen med hensyn til faciliteter.

Den formelle overtagelse sker omkring d. 1. juni 2021 og efterfølgende skal hele bygningen igennem en større renovering og istandsættelse, for at gøre klar til først og fremmest pige/dame afdelingens brug, men også mange andre aktiviteter som E-sport m.m. vil indgå i det daglige.

 

Både Viking Atletik og R.I.K Fodbold er glade over den indgåede aftale, som gør at huset også fremover vil blive brugt til idrætslige formål, selv når Viking Atletik flytter i nye lokaler på Louisenhøj.

 

Købet er kommet i stand  med  velvillig støtte fra bl.a. Bornholms Brand, E.,S. & A. Larsens Legat samt Sparekassen Bornholms Fond

 

 

Venlig hilsen

 

Benny Pedersen

R.I.K Fodbold

Del denne side

Følg Etape Bornholm

This website has been developed on Bornholm using the open-source CMS Umbraco. Designed and implemented by Bergsbureau. Asbjørn Riis-Knudsen from JF Data tamed the beast and made the basic code-work.