Nyheder

Rekordløb af Klara Hansen

Gammel rekord blev slettet

Klara sletter 37 år gammel 1000 m. rekord for piger 15 år

Der blev løbet stærkt i Atleticumhallen i weekenden ved det årlige Atleticum Spelen.

Her var Viking Atletik repræsenteret ved Klara, Rasmus og Lasse fra vores talent- og elitehold.

Klara imponerede med tiden 3.08.02. Det var 6½ sekund hurtigere end den 1000 m. tid Anne Mette Ipsen fra SIGi løb i 1981. Samtidig tog Klara guld i klassen piger 15 år.

Hendes holdkammerat Rasmus løb en flot bronzemedalje hjem til klubben i ny PR på 3.09.37.

”Man bliver da en smule stolt, når de præsterer på det niveau i en periode, hvor vi ikke prioriterer fart i træningen særligt højt. Der er dog ingen tvivl om, at de to atleter hen over vinteren qua deres træningsindsats er blevet stærkere og lidt mere udholdende”, lyder det fra holdets træner Teddy Hansen.

Vores langdistanceløber Lasse Kure Hansen stillede op på 800 m. distancen og løb et flot løb – måske i nærheden af sin PR på distancen, som lyder på 2.19. Desværre for Lasse blev han diskvalificeret for ikke at holde sin bane, indtil 800 m. løberne måtte løbe ind på inderbanen. Lasse måtte derfor rejse hjem uden tid på sit løb.

 

Del denne side

Følg Etape Bornholm

This website has been developed on Bornholm using the open-source CMS Umbraco. Designed and implemented by Bergsbureau. Asbjørn Riis-Knudsen from JF Data tamed the beast and made the basic code-work.