Nyheder

Overvejer du os?

.... når vi åbner ny bygning, så vil det være en god ide, at læse denne besked

Bygningen bliver færdig den 1. juni – vil du være med, så læs denne besked.

En omgang på en atletikbane er jo præcis 400 meter. En omgang med et byggeri….. er 4 år. Fra ide til færdiggørelse – krydret med en masse forsinkelser af mange forskellige årsager. Men nu begynder sigtekornet at pege direkte mod en afslutning.

Desværre trak tilladelsen til byggeriet fra kommunen også lidt ud. Så vi når ikke at blive klar til 1. april som planlagt ved sidste udbud. Vi har nu en afleveringsaftale der hedder ca. 1. juni. Men så åbner vi også – endelig.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er længe ventet. Både internt i klubben, men vi får også hver eneste dag meldinger om, at mange går og glæder sig. Vi har mange tilkendegivelser af, at vi vil få en pæn tilgang. Nogen der i dag ikke er aktive. Det glæder os, at vores kommende bygning er attraktiv for mange. Både nuværende og kommende medlemmer.

Der vil være nogle udfordringer i forbindelse med åbningen af bygningen, som gør, at vi nok kommer til at skuffe nogen, hvis man vi hurtigt i gang. Især hvis tilstrømningen bliver som rygtet siger. Vi vil naturligvis ekspedere så hurtigt som muligt. Men vores bemanding og praktikken skal også hænge sammen. På den tid af året, er vi nemlig også travlt optaget af sommerens mange events….

Et par staldtip til dig, der endnu ikke har adgang til vores fitnessbygning, men gerne vil være klar, når vi åbner:

Du er medlem i forvejen, men har endnu ikke fået chip…. Få afhentet din chip allerede nu, så er du klar, når vi åbner. Du betaler et depositum på 150 kr. for chippen og det koster det uanset om det sker nu eller senere. Men det aflaster klubben (administrationen) enormt, hvis du gør det allerede nu. Så gavner det også vores likviditet, men det er en helt anden historie. Vær også opmærksom på, at vi har en maxgrænse på antal brugere, læs herunder.

Du er endnu ikke medlem, men vil gerne være det. Bemærk, at om man melder sig ind i april, maj eller juni, så er prisen for indmeldelse tæt på den samme. Den ”variable” er 37,50 om måneden. Så hvis du melder dig ind tidligere end åbningsdagen (og dermed klar når det sker), så er det meget lidt, du betaler ekstra. Skulle du evt. betale for en måned eller to mere, så går pengene til et godt formål, nemlig en top moderne bygning med masser af aktivitet. Du kan også bruge den gamle bygning indtil da. Den vil have åbent (efter coronanedlukningen) helt op til ny bygning åbner.

Du er endnu ikke medlem, men vil gerne lige se det nye lidt an.. Du kan sagtens vente og se, hvordan det kommer til at fungere. Vi vil afholde nogle Åbent Hus arrangementer, når vi kommer hen mod efteråret. Der vil du kunne melde dig ind. OBS - juli og august holder kontoret lukket grundet events rundt omkring på øen. Bemærk blot, at vi har et maksimalt antal brugere i den kommende bygning. Lige nu er der ca. 750 personer, der har en chip udleveret. Der er et maxantal på udleverede chip på 1500 personer. Det uanset om man er medlem i forvejen eller ej. Når vi når 1500 oprettes der venteliste og så tømmer vi den, når der bliver plads. Læs mere om venteliste her Venteliste Fitness | Viking Atletik (viking-atletik.dk)

Indmeldelse i klubben sker her (husk at læse alle betingelserne).

Nu venter vi på åbningen. Jeg tror at alle glæder sig til, at vi kommer i gang.

 

Del denne side

Følg Etape Bornholm

This website has been developed on Bornholm using the open-source CMS Umbraco. Designed and implemented by Bergsbureau. Asbjørn Riis-Knudsen from JF Data tamed the beast and made the basic code-work.