Nyheder

Offentlig støtte

Idrætsforeninger og andre folkeoplysende foreninger modtager støtte fra kommunen. Her er en oversigt over hvad det betyder for os i Viking Atletik

For kort tid siden kom endnu en en afgørelse, i en række af klagesager rettet mod foreningsfitness og den støtte som foreningerne modtager fra kommunen i følge folkeoplysningsloven.

En klagesag der blev afvist - endnu engang. Læs mere her (DIF,s hjemmeside)

Som idrætsforening er vi glade for afgørelsen - det er jo altid ubehageligt, når man bliver mistænkeliggjort eller anklaget for urent trav. Jeg skal her forsøge at oplyse om hvad folkeoplysningsloven og kommunale tilskud betyder for os.

Folkeoplysningsloven drejer sig om flere ting, dels undervisning, men i lige så høj grad om demokratiforståelse og aktivt medborgerskab (altså almennyttige foreninger). Så bliver man godkendt af det lokale og demokratisk valgte folkeoplysningsudvalg og kommunalbestyrelsen, så kan man modtage støtte fra kommunen via denne lovgivning. Den støtte man får, er sammensat for vores vedkommende, som direkte medlemstilskud til medlemmer under 25 år og til lokaletilskud, da vi ikke bruger kommunale lokaler til vores aktiviteter, men har vores egne klubhuse. Derfor gives der driftstilskud til selve bygningen, drift og vedligeholdelse. Ganske enkelt fordi det er et alternativ til at kommunen stiller en bygning til rådighed. Der gives ikke tilskud til udstyr og redskaber. 

Den sum man får, er ud fra hvor mange aktivitetstimer man har i bygningen. F.eks. får en fodboldklub tilskud, så man kan bade efter træningen, men man får det også til al anden form for holdtræning, hvor der er mindst 5 personer samlet. Møder, planlægning (f.eks. til Etape Bornholm) m.v. tæller også med. Al den indendørstræning som vi har (hold) tæller med. Man får til driften, altså opvarmning, vand, rengøring m.v. samt til vedligeholdelse af bygningen. Det uanset om man spiller skak eller f.eks. laver "stram op træning". Det samlede aktivitetstal udløser en timesats. Her modregnes man ud fra medlemssammensætningen over 25 år. F.eks. har vi ca. 80 procent over 25 år, hvorfor vi trækkes for et betydeligt beløb. Der ydes ikke støtte til individuel træning -altså de timer tæller ikke med. Har en forening udelukkende medlemmer over 25 år, kan man ikke få noget tilskud. Ligeledes får man ikke tilskud, hvis man slet ingen aktivitetstimer har. Jo færre timer, des mindre i tilskud. 

I 2019 modtog Viking Atletik naturligvis støtte som alle andre:

  • Vi fik direkte medlemsstøtte til medlemmer under 25 år, uanset hvilken form for træning man går til.
  • Så fik vi lokaletilskud til vores to bygninger, vores træningsbygning og vores administrationsbygning, som bl.a. huser mødelokaler ligesom DGI lejer sig ind.
  • Vi fik tilskud til uddannelse af instruktører. Når der er kurser, som f.eks. løbetrænerkurser, så betaler BRK et tilskud afhængigt af, om det er på Bornholm, øst eller vest for Storebælt. 

I alt modtog vi kommunal støtte for 228.000 kr. i 20219. Det altså alt den støtte der gives i følge folkeoplysningsloven og det på tværs af vores mange forskellige idrætstilbud og hvad man går til. Ikke kun til fitnesstilbud. Vi var registreret med 1967 medlemmer i 2019 (sidste regnskab).

Regner man lidt på, hvad de betyder delt ud på antallet af medlemmer, så bliver resultatet, at det svarer til 9,65 kr. pr. medlem pr. måned. Altså uden kommunal støtte, og økonomien skulle være den samme, så skulle vi hæve kontingentet med 9,65 kr. pr. måned for medlemmerne hvis alt skulle være lige. 

Et medlemskab hos Viking Atletik koster 750 kr. om året. Det svarer til 62,50 pr. måned. Så uden kommunal støtte og alt andet lige - så skulle det have været ca. 72 kr. Med mindre vi naturligvis havde sparet endnu mere - eller havde flyttet vores aktiviteter til kommunale bygninger som idrætshaller, skoler, biblioteker m.v. Den mulighed havde der også været, hvis man ser bort fra, kapaciteten ikke er tilstede, hvis alle idrætsforeninger med egne klubhuse valgte denne løsning. Det ville nok være et hårdt slag mod hele folkesundheden, hvis os med egne klubhuse ikke længere ville tilbyde idræt :-)

Når der klages over foreningsfitness, så er det i forhold til unfair konkurrence. Jeg ved ikke hvad det koster at være medlem i et privat fitnesscenter, men forskellen hos os er som beskrevet 9,65 pr. måned. Fra 62,50 kr. til 72. kr. kr. pr. måned. Det er så for al kommunal støtte. Tager man alene den del af det, der er ift fitnesstilbuddet, så udgør beløbet i 2019 nok et sted mellem 3 og 4 kr. Det er svært at regne på, da f.eks. det direkte medlemstilskud til unge under 25 år, kun gives en gang - men mange af vores unge jo både løber i skoven, dyrker atletik på stadion, går i svømmehallen, træner i Søndermarkshallen og laver supplerende træning i vægtlokalet. Bygningerne bruges også til flere former for træning, så det kan ikke opdeles.

Jeg har stor forståelse for, at man klager, hvis man føler sig uretfærdigt behandlet eller føler sig forskelsbehandlet. Men ud fra de oplysninger der ofte kommer frem, så rammer kritikken en hel del fra det faktuelle.  Uden at jeg ved hvordan det forholder sig i andre kommuner. Men set fra vores stol. 

For at kunne være en folkeoplysende forening, skal man bl.a. være demokratisk opbygget og et overskud skal blive i idrætsforeningen, hvor medlemmerne bestemmer i fællesskab, hvad det skal bruges til. Man kan således på ingen måder drage paralleller til privatejede firmaer, hvor ejerne kan trække et overskud ud til sig selv.

Vores strategi er, at vi til en hver tid vil tage så lidt som muligt for vores idrætstilbud.  De penge der bliver i overskud, går til vores fælles bedste - f.eks. flere træningstilbud. I demokratisk ånd. Det folkeoplysningsloven altså præcis siger. Derfor er der også så massivt politisk opbakning til denne ordning. Tak for det. 

 

Claus Clausen

 

Retten til fri foreningsdannelse er sikret gennem grundlovens § 78, hvori det hedder:

“Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.

Stk. 2. Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom.

Stk. 3. Ingen forening kan opløses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning.

Stk. 4. Sager om opløsning af politiske foreninger skal uden særlig tilladelse kunne indbringes for rigets øverste domstol.

Stk. 5. Opløsningens retsvirkninger fastsættes nærmere ved lov.”

Der er altså en ret til at stifte en forening. Du kan spørge, om der i visse situationer gælder en pligt til at være medlem af en forening.
 

Hvem der kan være medlem af en forening, reguleres af vedtægternes bestemmelser herom.
Når foreningen er etableret, så kræver almindelig foreningsret, at alle der opfylder betingelserne i vedtægterne  kan får adgang til et medlemskab. Når medlemskabet er opnået, består kravet i at medlemmerne respektere vedtægterne. Det betyder normalt, at et medlem kun kan udelukkes (ekskluderes), hvis medlemmet har gjort sig skyldig i en alvorligere misligholdelse.
 

Det er normalt bestyrelsen, der kan træffe beslutning om indstilling til eksklusion.
Ofte vil vedtægterne give mulighed for – eller pligt til – at en sådan eksklusion forelægges generalforsamlingen.

Hvis vedtægterne ikke siger noget herom, så  viser domspraksis, at medlemmerne har krav på forelæggelse for generalforsamlingen og får de ikke denne mulighed, vil eksklusionen være ugyldig allerede af denne grund.

Hvis et medlem ikke er tilfreds med en eksklusion, har denne krav på at få en domstols ord for at eksklusionen er hændt i overensstemmelse med foreningens vedtægter og de på området gældende foreningsretlige regler. .
 Hvis man ønsker at stifte en forening, indbyder man interesserede til i en stiftende generalforsamling. Initiativtagerne har typisk fundet et foreningsnavn, en hjemmeside og et udkast til vedtægter, som gennemgås og vedtages med eventuelle ændringer.

På mødet vælges der en dirigent, til at lede mødet.

Dirigentens rolle på en stiftende generalforsamling er analog med enhver anden generalforsamling: Denne skal at sikre, at der træffes gyldige beslutninger i overensstemmelse med de vedtagne vedtægter og gældende foreningsretlige grundsætninger.

Det lyder enkelt, men i en række situationer kan det være ganske krævende og derfor ses det ofte, at dirigenten overlades til personer med særlig erfaring på dette område.

Når der er enighed om vedtægternes formulering, er der født en selvstændig juridisk enhed: en ”forening”.

Der vælges  bestyrelse, suppleanter, revisor alt efter hvad vedtægterne ordlyd.

Del denne side

Følg Etape Bornholm

This website has been developed on Bornholm using the open-source CMS Umbraco. Designed and implemented by Bergsbureau. Asbjørn Riis-Knudsen from JF Data tamed the beast and made the basic code-work.