Nyheder

Kontingent og pause

Vi er en idrætsforening, hvor alle hæfter solidarisk. Det vigtigste nu er, at vi får styr på smittespredningen

Medlemskontingent sættes ikke ”på pause”.

Vores aktiviteter er som bekendt lukket ned efter anbefaling fra regering og vores idrætsorganisationer.

Dette beklager vi og håber, at smittefaren med Corona snart er så lav, at det er forsvarligt at åbne igen. Vi følger de anbefalinger, som vores interesseorganisationer, DIF og DGI, giver os.

Jeg har set, at der i den private fitnessbranche bliver drøftet om kundernes betaling skal ”sættes på pause”, så man får godtgjort den periode, hvor man ikke kan bruge tilbuddet (fitnesscentret).

Vi skal gøre opmærksom på, at i Viking Atletik – som i andre idrætsforeninger – er princippet, at du som medlem også er medejer af foreningen.

Vi hæfter derfor alle solidarisk og det betyder, at den periode, hvor vi har lukket, ikke bliver godtgjort. Dit medlemskab sættes derfor ikke ”på pause”. Det begreb har vi ikke. 

Vi håber alle viser forståelse for foreningstanken og glæder sig over, at vi til daglig bestræber os på at gøre vores tilbud så billigt som muligt for dig som medlem og medejer. 

Claus Clausen

Del denne side

Følg Etape Bornholm

This website has been developed on Bornholm using the open-source CMS Umbraco. Designed and implemented by Bergsbureau. Asbjørn Riis-Knudsen from JF Data tamed the beast and made the basic code-work.